Begyndelsen

"Et åndeligt ekko af renhed"
Vassula Rydén

Tale ved Kirkernes Verdensråds økumeniske konference

Det følgende er en afskrift af Vassula Rydens tale ved Kirkernes Verdensråds økumeniske konference, der blev afholdt under Enhedsugen den 23. januar 1992 i Ecumenical Center, Geneve, Schweiz.

[Vassula Ryden er åndelighedens og enhedens stemme. Hun taler til alle kristne, ortodokse, katolikker og protestanter, og videregiver et budskab om fred, kærlighed og enhed: ”Må de alle blive et” ved Helligåndens nåde. Mange, som har lyttet til budskabet, har fundet en dyb inspirationskilde. Hun er blevet inviteret af interesserede kolleger.]
(fra materialet, der introducerede Vassulas tale)


Jeg vil læse en kort introduktion om mig selv for jer, og bagefter vil jeg læse nogle få budskaber om enhed.

Jeg er døbt græsk-ortodoks, født af græske forældre, og vi er alle født i Egypten. Min mand er svensk og protestant. Jeg har to sønner, og jeg er hjemmegående husmor. Jeg har aldrig lært noget af katekismen og slet ingen teologi. Jeg opgav fuldstændigt at praktisere min tro, især da jeg blev gift. Jeg havde ikke hørt, at Herren kan vise os ekstraordinær gunst som samtaler og intellektuelle syner eller indsigter, der strømmer ind i intellektet.

En dag, da jeg mindst ventede det, kom Gud pludselig over mig og greb mig. Det var i slutningen af november 1985. På det tidspunkt af måneden var jeg ved at gøre et billede klar til en udstilling. Jeg spillede tennis fra morgen til aften (hvis nogen ville have fat i Vassula, kunne de finde hende på tennisbanen) og jeg var tøjmodel.

Gud var meget langt væk fra mig. Da Gud nærmede sig til mig, sendte Han først min skytsengel. Han kom til mig, mens jeg var i færd med at lave en indkøbsliste. Han præsenterede sig og sagde, at han hed Daniel. Så simpelt! I kan forestille jer min overraskelse og min glæde. Senere fandt jeg ud af, at jeg kunne kommunikere med min engel. Jeg hørte hans stemme i mit hjerte, og jeg skrev ned, som om jeg tog diktat. Bare jeg tænkte noget, som jeg også skrev ned, blev der svaret. Så alting begyndte på denne måde.

Den første dag, da min mand fik det at vide, faldt det mig ikke et øjeblik ind, at han ville tvivle. Han vidste, at jeg var i normal sindstilstand. Jeg var ikke en person, som ville finde på sådan noget. Han troede bare på mig. Det Gamle Testamente viser os ofte engle, der bliver brugt af Gud, ikke bare som budbringere, men også som instrumenter.

Efter en uge bad min engel mig om at læse Bibelen, og jeg havde ikke en derhjemme, så han sagde, at jeg skulle gå ud og få fat i en. Det gjorde jeg så, og da jeg åbnede den for at læse i den, som han sagde, jeg skulle, åbnede jeg den på Salmernes bog, og jeg kunne ikke forstå noget som helst, selvom det var på engelsk. Det var Gud, der prøvede at fortælle mig, at jeg var blind, og at det er mørkt omkring mig, og derfor kan jeg ikke forstå, hvad jeg siger.

Englen gav mig en renselse. Han begyndte med at vise mig alle de synder, jeg ikke havde angret, på en meget speciel måde, meget speciel, fordi det var, som Gud ser vore synder, og ikke som vi selv ser dem. Og der er stor forskel. Jeg led meget, for jeg hadede mig selv, og jeg hadede alt, hvad jeg havde gjort.

Min engel bad mig om at gå over til seminariet, som tilfældigvis lå overfor vores hus i Bangladesh. Jeg fandt en præst, og jeg åbenbarede mine skrifter og fortalte ham alting. Han var målløs, og han troede ikke på mig. Jeg var knust, fordi jeg, i min uvidenhed, virkelig troede, at han ville tro på mig, eftersom han både nat og dag havde med Gud og engle at gøre. Fra det tidspunkt behandlede han mig, som om jeg var mentalt forstyrret. Han sendte mig så videre til en anden præst, som konkluderede, at jeg havde at gøre med Satan. Så det endte med, at den ene troede, jeg var skør, og den anden at jeg var satanist.

Efter nogle få uger var det, i stedet for det regelmæssige besøg af min engel, Herren Selv der kom til mig. I den tilstand jeg befandt mig, sprang jeg ikke op af overraskelse. Eftersom jeg ikke kendte Herren, betragtede jeg alle, der kom ned fra himlen, som lige. Det første, Herren sagde, var ”Jeg, Gud, elsker dig. Elsk mig”. Så bad Han mig at sige Fadervor for Ham.

Nogle dage senere stillede Jesus mig et spørgsmål. Han sagde: ”Hvis hus er vigtigst – dit hus eller mit hus?” Jeg sagde: ”Dit hus, Herre:” Så velsignede han mig. Så sagde Han: ”Mit hus ligger i ruiner. Forny Mit hus.” Jeg græd næsten, for jeg sagde: ”Hvordan? Hvordan kan jeg gøre noget? Jeg ved ikke noget om kirken. Og jeg ved ikke noget om katekismen, ingenting overhovedet. Du beder mig om noget, jeg ikke kan gøre.”

I mellemtiden begyndte den første præst, som troede, at jeg var mentalt forstyrret, at tro på, at det måske alt sammen kom fra Gud og sagde: ”Vassula, jeg har meget ondt af dig, for Gud kommer ikke til nogen på den måde og giver så mange nådegaver uden at ville have noget igen.”

Sandt nok. En dag spurgte Jesus mig: ”Vil du gerne tjene Mig?” Og jeg svarede ikke, fordi jeg var bange. Eftersom alting blev skrevet ned, løftede jeg min hånd, for jeg ville ikke have dette skrevet ned. Det skræmte mig virkelig. Jeg vidste ikke, hvad Gud ville bede mig om. Jeg troede, at Han måske ville sige til mig, at jeg skulle forlade min familie og løbe væk for at blive karmeliternonne. Jeg var ikke klar. Så jeg skubbede Ham væk. Men jeg kunne ikke være stille hele dagen og hele natten, for lige efter det sagde Han: ”Jeg kan have ophold i dig på trods af din frygtelige svaghed.” Så følte jeg mig meget, meget ked af det, og jeg besluttede mere eller mindre at kaste mig ud i mørket. Næste dag stillede jeg Hans eget spørgsmål til Ham og sagde: ”Vil du gerne, at jeg tjener dig?” Så sagde Han: ”Jeg vil opdrage dig til at tilfredsstille Min retfærdighed. Jeg vil opdrage dig til at fryde Min sjæl. Du har ingen dyder, ikke en eneste, men Jeg foretrak dig på trods af din elendighed, for Min loyalitet og Min ømhed er uden grænser.”

En dag gav Herren mig et syn om tre jernstænger, der stod nær hinanden. Synet forfulgte mig hele morgenen. Så tilførte Han mig en indsigt, så jeg kunne forstå meningen, og da jeg forstod, at stængerne repræsenterede den katolske, protestantiske og ortodokse Kirke, gik jeg i panik og sagde: ”Nej, jeg vil ikke drages ind i disse ting. Det var rart kun at være Dig og mig, men nu hvor Du begynder at tale om Kirker, vil jeg ikke have noget at gøre med disse budskaber. Tag en, som ved noget om alle disse ting, og som har autoritet, og som er respekteret af Kirken.”

”Men Jesus sagde: ”Jeg vil forme dig og undervise dig.” Jeg sagde: ”Men jeg ved slet ingenting.” Og Han sagde: ”Jeg har udvalgt dig, fordi du ingen autoritet har – fordi du ikke er noget. Gennem din intethed vil Jeg åbenbare Min storhed. Gennem din elendighed vil Jeg vise Min nåde. Og gennem din sårbarhed Min styrke. Bliv ved med ikke at være noget, så Jeg kan være alt. Jeg ønsker ikke en rival. Dø overfor dig selv, så Min ånd kan leve i dig. Udvisk dig selv, så kun Jeg kan ses. Jeg har udvalgt dig, der ikke passer til denne opgave, hjælpeløs og lille, uden prestige, så Jeg gennem dig kan manifestere Min lidenskabelige kærlighed. Min Kirke trænger til fornyelse. Jeg er kommet for at forene Min Kirke, så lad Mig bruge dig.”

Jeg blev kaldet til at tage guddommeligt diktat hver dag. Herren beder altid om min tilladelse. ”Lad Mig bruge din hånd, lad Mig bruge din tid.” Han har aldrig tvunget mig. Med min tilladelse begyndte Han at løsgøre mig fra alt det, der havde taget Hans plads. Mine første lektioner bestod i at lære at elske Ham. Han behøvede kun at åbenbare Sit hjerte, og da jeg så dybden af Hans kærlighed til os alle, og de sår vi til stadighed tilføjer Ham, kunne jeg kun overgive mig og elske Ham. Herren bad mig om at støtte mig til Sit hjerte, ligesom Johannes. Da Johannes støttede sig til Hans hjerte, gav Han ham modet til at være hos Jesus under Hans kors.

Herren holdt mig skjult, underviste mig og dikterede til mig i tre år. Jeg var alene. Der var ingen til at vejlede mig. Jesus forklarede mig problemerne i Kirken. Han forklarede også en del af Bibelen, f.eks. Apokalypsen 11:12,13, 21,22.

Så nøjagtig da de tre år var gået, pressede Herren mig til at stå frem offentligt. Jeg havde ingen ide om, at budskaberne var økumeniske, og heller ikke at de var mættet med Helligåndens lære. Jeg havde modtaget ni profetier om Rusland, hvoraf en gik i opfyldelse.

Det andet store tema, som Jesus bringer frem, er enhed, og det er, hvad jeg vil læse om for jer idag. Jeg vil tage Hans ord direkte, som er blevet trykt og alIe har kopier, tror jeg. Jeg vil kun tage uddrag, fordi de samlede budskaber er meget lange.

Her er et af Hans budskaber:

”Sig til dem at den, som hævder, at han er retfærdig, men som forbliver splittet, skal spise af den frugt, han har sået og skal forgå. Sig også til dem hvordan Jeg afskyr uoprigtige hjerter; deres højtideligheder og deres taler trætter Mig. Sig til dem hvordan Jeg vender Mig væk fra deres overlegenhed og deres stivhed; deres dom synes nok stor og imponerende for mennesker, men ikke for Mig. Jeg kan ikke lykønske en døende Kirke nær opløsning. Sig til dem, som vil høre, at: hvis de ikke sænker deres stemmer, vil de aldrig høre Min. Hvis de sænker deres stemmer, vil de begynde at høre Min og således udføre Min vilje.”

”Jeg er et, og dog har hver enkelt af dem lavet deres egen Kristus. Jeg er Mit legemes hoved, og dog ser jeg kun deres hoveder og ikke Mit. Sig til dem at de skal bøje deres hoveder, og de vil se Mit. Sig til dem at de skal bøje sig dybt, så Jeg kan løfte dem op til Mig. ... Sig til alle at Jeg vil oprette Mit rige i fattigdom hos dem, som har tid til at høre Min ånd, tilbede Mig og udføre Min vilje – i dem glæder Min sjæl sig!” (7/10/91)

”Dette fort, som de har bygget for at splitte jer, er allerede fordømt af Mig. I er alle brødre i Mig. Det er, hvad I skal lære dem at tro på og overtale dem til at gøre. Hvad angår dem som forbliver splittede i krop og ånd og differencierer sig selv i Mit hellige navn, til dem siger Jeg, som Jeg sagde til Kirken i Sardis: I siges at være i live i verdens øjne, men ikke i jeres skabers øjne. Genopliv det lidt, I har tilbage: det dør hurtigt, og hvor end liget er, vil gribbene samles.


foren jer!
forsammel jer!
påkald Mit navn sammen!
indvi Mit Legeme og Mit blod sammen!
forfølg ikke vejen!


Ydmyg jer selv og bøj jer ned, så I kan forene jer og herliggøre Mig. I taler om ånden, men handler ikke i ånden. ”I taler om vejen, men I er de første til at blokere den! Hvor lidt I kender Mig ... I råber Mit navn, og dog myrder I Mine børn mellem tilflugtsstedet og alteret. Jeg siger jeg højtideligt, at alt dette vil komme til jer på dommedag. Kan I stå ansigt til ansigt med Mig og i sandhed sige: ”Jeg er forsonet med mine brødre,” kan I i sandhed sige: ”jeg har ikke adskilt mig fra mine brødre i Dit hellige navn. Jeg har behandlet dem som ligemænd,” når I fremlægger jeres sag for Mig vil Jeg sige åbent til jer: ”vig bort, I har ikke behandlet jeres brødre som ligemænd, I har dagligt massakreret Mit legeme, hvor er jeres triumf? Mens Jeg byggede, rev I ned, mens Jeg samlede, spredte I, mens Jeg forenede, splittede I! Og dog, hvis I endnu i dag kommer til Mig, som I er, kan Jeg hele jer, Jeg kan forvandle jer, og I vil herliggøre Mig.”

”Jeg råber, og Jeg prøver at bryde igennem jeres døvhed for at frelse jer, og hvis Jeg bebrejder jer noget, er det på grund af storheden af den kærlighed, Jeg føler for jer. ... Sig til dem, at Herrens hjerte er kærlighed, og at lovens hjerte er baseret på kærlighed. Sig til Mit folk, at Jeg ikke vil have administratorer i Mit hus, de vil ikke blive retfærdiggjort på Min dag. For det er dem, der har industrialiseret Mit hus. Jeg har sendt jer Min ånd, som skal bo i jeres hjerter, det er derfor, at den ånd, der bor i jer, vil vise jer, at Min Kirke vil blive genopbygget inde i jeres hjerter, og I vil anerkende hinanden som brødre i jeres hjerter.” (14/10/91)

Og Jesus spørger:

” Skal Jeg, broder, endnu en højtid gennemgå den smerte, som jeg har gennemgået år efter år? Eller vil du lade Mig hvile denne gang? Skal Jeg endnu en højtid drikke af dit splittelsens bæger? Eller vil du lade Mit legeme hvile og for Min skyld forene påskefesten?” Ved at blive enige om en dato for påsken vil du lette Min smerte, broder, og du skal glæde dig i Mig og Jeg i dig, og Jeg vil give mange synet tilbage.”

”Jeg siger jer højtideligt: Tilkald, forsaml jer alle, og lyt denne gang til jeres Hyrde. Jeg vil lede jer ind på den vej, I skal gå. Send Mit budskab til verdens ender.” (14/10/91)

”Retfærdighed gik altid foran Mig og fred fulgte i Mine fodspor. Skal Jeg sige det samme om jer? Hvem vil erstatte årene, hvor I var splittede? Højtideligheder og taler interesserer Mig ikke. Forstillelse og øjentjeneri narrer Mig heller ikke. Oh datter, det, Jeg gerne vil have dem til at forstå, især dem der lever i Mine sår, er, at Min sorg er stor, og grunden, til at Jeg har udtrykt Mig i stærke vendinger om nogle ting, er for at sætte dem i stand til at prædike i ånden og ikke i bogstavet. Jeg vil fylde deres ånd med Mit transcendentale lys, så de kan se med Mine øjne og ikke med deres egne; så de kan se med Mit guddommelige lys og ikke deres. Jeg er kendt for at være trofast og retfærdig, og fordi de mangler troskab og retfærdighed, betyder det ikke, at Jeg vil vise dem mindre troskab, retfærdighed og fred og ikke komme for at redde dem. --- selv hvis de alle vender sig fra Mig og Mine veje, vil Jeg stadig være trofast og sand.” (25/10/91)

”Min ånd vil arbejde på at genskabe freden mellem brødre, og gennem Mit kors og Mine sår vil Jeg forene jer alle i ét legeme, og I skal herliggøre Mig rundt om

ét tabernakel
og den barriere, som har holdt jer adskilt, vil blive brudt. Bandlysningen vil blive løftet, og Min offertrone vil stå på sin plads. Kom til Mig som små børn, så Jeg kan åbne jeres sjæls øjne, og I kan se det håb, som Mit kald har til jer.”
(25/10/91)

” ---- sig Mig, er I ikke alle ens – skabt af Mine egne hænder? Hvem er ikke skabt i lighed med Mit billede. På grund af menneskenes fundamentale stolthed er Min Faders bæger fyldt med Hans retfærdighed; på grund af deres stivhed forbliver de ubeboede! Mange af dem taler om enhed og broderskab, men deres ord er falske, tomme; -

Bevis jeres værd i jeres Skabers øjne ved at bøje jer ned;
Bevis jeres værd i jeres Skabers øjne ved at ensrette datoen for påsken;
Bevis jeres værd for Mig ved at bryde brød sammen;
Klæd jer ydmygt i majestæt og glans og ikke i et fromt og religiøst ydre;
Anger!

--- engang levede I i ydmyghed, enkelhed og ubegrænset kærlighed med bordet dækket af god mad. Ja, Min Kirkes storhed overgik alting og ethvert levende væsen, for eukaristien var Min Kirkes liv. --- Hvis Min Kirke i dag mangler klarhed, er det fordi, mange af Mine Kirker har afskaffet Mit evige offer. --- Kan nogen kigge gennem dette skyggernes mørke og stadig hævde, at de kan se? Kan nogen prale af at have undgået baghold i dette mørke? Men så længe som I siger: ”Vi ser,” er jeres skyld der stadig! Jeg har sagt, at jeg har andre får, som ikke tilhører denne fold, og som Jeg også skal lede. Men ikke så snart har Jeg bragt et strejfende får tilbage til folden, så det kan føre et sandt liv i Mig, ikke så snart har Jeg givet ham synet tilbage, før I angriber ham for at tage himmerige fra ham. --- Kan djævelen åbne en blind mands øjne? Kan han få ham til at råbe ’Abba!’ Så hvis ikke I angrer, vil Min Faders hånd falde ned over jer.” (25/10/91)

”Og nu har Jeg en speciel anmodning til alle dem, som er under Mit navn, og som arbejder for enhed og fred. Jeg beder jer om at komme til Mig som et barn og stå over for Mig og svare Mig på disse spørgsmål: brødre, har I gjort alt, hvad I kan, for at bevare Mit legemes enhed? Sig Mig brødre, hvor er den fred, Jeg lod gå i arv til jer, den gave Jeg gav jer? Hvorfor bliver I ved med at holde jer adskilt i Mig? Prøver I oprigtigt på at forene jer igen i jeres tro og praksis? Jeg siger jer højtideligt, at I skal forny jeres sind med en åndelig revolution, en kærlighedens revolution. Tilgiv det nag som I har mod hinanden og kom fornyede til Mig, kom til Mig rene. Vågn op fra jeres søvn! Jeg står lige uden for jeres dør og banker på. Vær ikke som saltet, der har mistet sin smag, men vær som et træ, der skyder yndefulde skud og bærer hellige frugter. Opfyld Min lov ved at forene jer og hjælpe hinanden. Som i går løfter Jeg Mine øjne mod Faderen og beder til Ham: ’Hellige Fader, hold dem, som du har givet Mig, tro mod Dit navn, så de kan blive ét som Os’, må de alle blive ét. Fader, du Retfærdige, mind dem om Min blidhed, Min ydmyghed, Min oprigtighed og Min store kærlighed, så de kan stille Min smerte – denne smerte som forårsager så store blødninger i Mit legeme. Lad dem erkende deres fejl og forsones, så de kommer værdigt for at tage imod Mig ved at drikke Mig og spise Mig. Fader, kald på hyrderne, og lær dem at være vigende og blide mod hinanden, selvudslettende og ydmyge. Lad dem være klar over Min soning (i denne fastetid) og søge sand visdom i Mig, amen. Lykkelig er den mand, som lytter til Mig; lykkelige er de, som følger Mine veje; lykkelig er den mand, som ydmyger sig; lykkelig er de fattige i ånden, for himmeriget er deres.

Jeg, jeres Herre,
velsigner jer og jeres familier,
jeg sætter Mit kærlighedens tegn på jeres pander
og Min fred i jeres små hjerter,
og glem aldrig at
kærligheden altid er med jer.”
(10/3/90)