Håndskriften

De budskaber, der bliver givet til Vassula, skrives af hende med en statelig håndskrift – forskellig fra hendes egen – når hun lader sin hånd blive ført på overnaturlig vis

Mange voksne mennesker, inklusive Vassula selv, har spurgt, om dette er Jesu håndskrift. Jesu svar var, at det ikke var Hans håndskrift, ellers ville den være perfekt. Men Han siger altid: Vassula, lad Mig bruge din hånd,” eller ”lyt og skriv...” Som mange hellige mysterier er det ikke let helt at forstå dette, men det vil måske hjælpe, hvis vi deler nogle af de iagttagelser, som Vassula og Fader O’Carroll har gjort på forskellige tidspunkter.

Vassula skriver Herrens budskab ned, som det kommer til hende, på to forskellige måder. Den ene måde er, at hun hører og nedskriver Hans nøjagtige ord. På andre tidspunkter giver Han hende et ”lys” eller en forståelse af en tanke, som Han ønsker at udtrykke. Dette skriver hun ned, som hun bedst kan udtrykke det.

I begge tilfælde føres hendes hånd, så hun skriver langsomt og majestætisk, som Jesus foretrækker det. Hun siger, at det er blevet vist for hende, at hun kunne nedskrive budskaberne ved at skrive hurtigt med sin egen håndskrift, men at Jesus foretrækker denne måde, hvor Hans tilstedeværelse manifesteres. Han er direkte involveret i skriveprocessen udover at være forfatter til budskabet.


Fader O’Carroll gør denne iagttagelse: ...”Andre, som Maria Conception de Armida, Adrienne von Speyr og den Hellige Birgitta af Vadstena har taget diktat fra Herren. Vassulas tilfælde er enestående i og med, at håndskriften er direkte kontrolleret. Vi har udskriften af en stærkt personlig oplevelse af Jesus Kristus med forsikringen om, at Han var involveret helt ned til den fysiske del med at sætte ord på papiret. ” Vassula beskriver det også, som at hendes hånd bliver ”henført”, som når en seer er i en tilstand, hvor hele kroppen er i henførthed eller ekstase. Personen er bevidst om, men uinteresseret i de umiddelbare omgivelser, fordi hele fokus er på den hellige tilstedeværelse af Gud eller den Velsignede Moder. Vassula tror på, at ligesom hendes håndskrift under Herrens diktat er under indflydelse af Hans tilstedeværelse, sådan bliver alt omkring os løftet op til et højere stade, end vi selv kan opnå, når vi i Guds hellighed og bevidste om den. På denne måde giver Jesus os endnu en synlig hjælp til Hans lære; at når vi lader Ham bruge os og praktiserer Hans tilstedeværelse, vil resultaterne blive meget større end med vore egne kræfter. Han siger til os: ”Jeg er vinranken, og I er grenene.




Håndskriftanalyse af Vassulas skrifter ved J.A. Munier, grafologisk rådgiver, SGF.GGOF. Ekspert i håndskrift ved appeldomstolen i Paris.

Fader Rene Laurentin overgav Vassulas budskaber til J.A. Munier, en licencieret grafolog med det bedste omdømme. Han gav ham ikke nogen oplysninger om sagen, bortset fra alderen (47) og fornavnet på kvinden, som han ikke kendte. Analysen, som følger nedenfor, inkluderer både en analyse af den store håndskrift (Jesu håndskrift) og en analyse af den lille håndskrift (Vassulas normale skrift).

Rapporten havde følgende titel:
”Grafologisk tolkning uden forhåndsoplysninger (og uden at tage selve teksten i betragtning på grund af manglende kendskab til det engelske sprog)”

Tolkning af de store bogstaver, dikteret af Jesus:
- ekstraordinær jordisk styrke
- En kontrolleret entusiasme med et anslag af glæde, som lader til at være årsag til en slags velvære.
- Hun er fyldt af en styrke, som overskrider hendes normale jeg.
- Hun er fyldt af usynlige kræfter, som hun reagerer på med en primitiv enkelhed. Der er også på andre områder et forfinet element.
- Hun er overbevist om denne usynlige magt, som hun føler med intensitet.
- Hun er et mellemled, som et center for transmission og forstærkning.
- Hun har en mystikers tro.
- Hun oplever en stille entusiasme, hun føler sig fyldt.
- Hun har flere facetter, næret af en usynlig styrke, som synes uforgængelig.
- Skriften synes under alle omstændigheder en smule besynderlig ud fra en almindelig betragtning.
- Hun arbejder meget hårdt - hun er en føjelig elev.
- Hun befinder sig på et andet plan – upåvirkelig af verden udenfor.
- Hun kan mærke den usynlige verden ganske godt – som et medium.
- Hun har stor koncentreret styrke – hun er i dyb meditation.
- Hun tilhører ikke sig selv. Der er en vis styrke.
- Hun har stor selvkontrol, antagelig også i sin adfærd.
- Hun er værdig.

Supplerende analyse af fragmenter af håndskriften med små bogstaver mellem linierne:
- Hun er en person, der lever i sin egen verden.
- Hun er ikke psykisk syg.
- Hun er over normal intelligens.
- Hun følger sin egen logik.
- Hun evner at integrere sig.
- Hun går frem med mildhed, venlighed og føjelighed.
- Hun har et mål, som hun helliger sig totalt.
- Hun føler en inspiration fra et højere plan.




Det følgende er et uddrag fra et møde mellem Fader Rene Laurentin og Vassula i 1989.

Fader Laurentin: .....det er ikke engang din egen håndskrift længere – det er en andens. Og selv om det er din hånd, ville en grafolog ikke vove at sige, at det er den samme person.

Vassula: Ja, men Jesus har klart sagt til mig og vist mig, at denne håndskrift ikke er automatskrift, som nogen mennesker bilder sig ind. En dag sagde Han til mig: ”I dag skal du skrive Mit budskab med din egen håndskrift, sådan at de, som ikke fuldt har forstået denne nådegave, som Jeg har givet dig, kan indse, at Jeg også har givet dig nådegaven at kunne høre Min stemme. Tillad Mig i dag kun at diktere. Du lytter og skriver.
Fader Laurentin: Her viser Vassula mig sin notesbog, hvor håndskriften skifter ved det følgende budskab. Hendes egen lille, følsomme skrift begynder:
’Vassula, dagene er nu talte.’
Budskabet fortsætter med Vassulas normale håndskrift, og efter to sider slutter Han af med ordene:
’Dette er til alle dem, som tror, at din hånd bliver ført af Mig, uden at du hører eller forstår, at det er Mig, Herren, der inspirerer dig. Lad os nu fortsætte på den måde, som Jeg synes om, Min Vassula.’

Så kommer den store håndskrift tilbage:

’Modtag Min fred, vær årvågen.’

Nej, Vassula er ikke en robot-agtig, mekanisk afhængig modtager. Hun er inspireret, ikke manipuleret. Hun udtrykker sig med fuldkommen spontanitet. Hun er fri, rolig og glad. Der er snarere tale om modtagelighed end afhængighed. Her er ingen form for tvang, snarere modtagelse af kærlighed. Jeg bad hende klargøre sagen.

- Når det gælder disse budskaber, er det så din hånd, der bevæger sig, eller kommer budskaberne til din hørelse?

Vassula: Jeg hører dem.
- Men du sagde, at din hånd bevæges på en eller anden måde.
Vassula: Ja, det sker samtidigt. Først førte Han min hånd uden diktat, så sagde Han en dag til mig: ’Jeg vil gerne, at du lærer at høre Min røst – den indre stemme.’ Og på kun seks uger havde jeg lært at høre Hans stemme. Han dikterer ord for ord – til tider er der ord, som jeg slet ikke kender. Jeg må slå dem op i en ordbog.
Fader Laurentin: Selv på engelsk – er der også der nogle ord, som forvirrer dig?
Vassula: Ja, der er nogle ord, som jeg ikke kender. Andre gange siger Han en hel sætning til mig, og jeg må skynde mig at skrive den ned, før jeg glemmer den. Men hvis jeg glemmer noget, husker Han mig på det ord, jeg udelod. En dag opfordrede Han mig til at gå til skrifte. Jeg var imod det. Jeg ville strege den sætning ud, som jeg var begyndt på, men Han blokerede min hånd. Det var, som om blyanten sad fast i et hul. Så skubbede jeg med den anden hånd, som føltes mere fri. Så vred blyanten sig bare i min hånd og fløj til siden, og min hånd blev kastet tilbage.
Fader Laurentin: Forskellen i håndskrift er tydelig. Når Vassula skriver under diktat, er skriften stor med vældigt høje bogstaver. Når hun skriver noget af sit eget, f.eks. kommentarer eller for at pointere noget, så er det med hendes egen lille, delikate og følsomme håndskrift. Vassula skriver desuden tingene to gange. Første gang skriver hun hurtigt, derefter fjerner hun alt, som er personligt, for derefter at skrive det som er tilbage mere nøjagtigt.
Vassula: Når jeg skriver om igen, korrigerer han mig.
Fader Laurentin: Men mellem ordene tegner du af og til hjerter, masser af hjerter.
Vassula: Det symboliserer Jesu Hjerte.
Fader Laurentin: Bliver det også tegnet med den samme kraft?
Vassula: Ja. Andre gange tegner jeg en fisk (et symbol for Kristus).
Fader Laurentin: Du siger, at Gud både er oversanselig og nær, en at tilbede og være nær på samme tid. Hvorledes kan du forene denne fortrolighed med tilbedelse.
Vassula: I begyndelsen plejede jeg at sidde ned, når jeg skrev. Nu skriver jeg, mens jeg knæler ved et lille bord i mit rum, hvor der også er flere ikoner. I begyndelsen knælede jeg ikke. Men da jeg begyndte at forstå budskaberne, indså jeg også Kristi storhed. Han sagde til mig: ’Vassula, fortjener Jeg ikke mere end det?’ Siden har jeg altid knælet.
Fader Laurentin: Hvor længe varer det?
Vassula: Fire eller fem timer, nogen gange seks – fire om morgenen og to om eftermiddagen.
Fader Laurentin: Mener du, at du bare skriver? Beder du? Spørger du Ham om forskellige ting?
Vassula: Ja, jeg taler med Ham om alt. Han bad mig om aldrig at tage et skridt uden at spørge Ham: ’Kom til Mig, søg Mit råd, og Jeg vil fortælle dig det.’