Sandt Liv i Gud i Skandinavien

og nogle få bertragtninger over den hellige Birgitta

- af Niels Christian Hvidt

Vassula besøgte Skandinavien for første gang i 1993. Det var i september som del af en rundrejse til Stockholm, København, Amsterdam og Paris. Budskaberne fra Sandt Liv i Gud har været kendt i Danmark og Sverige siden 1991 og har båret megen frugt både blandt katolikker og lutheranere. Møderne i 1993 blev holdt i katolske kirker – i Stockholm var det i Skt. Erik Katedralen, og i København i Sankt Augustin kirke.

Denne gang, i 1995, blev møderne holdt i lutherske kirker. Det var faktisk første gang, Vassula skulle tale i en overvejende luthersk sammenhæng. Dette er interessant, siden det ikke var turarrangørernes fastlagte mål, at det skulle være sådan. Det blev bare sådan. Det betyder ikke, at tilhørerne til møderne udelukkende var katolikker første gang, hun var her, og at det kun var lutheranere denne gang. Ved begge lejligheder var der tale om et fælleskirkeligt publikum, der dog ikke var uvidende om de økumeniske forskelle, der er mellem lutheranere og katolikker i de skandinaviske lande, som f.eks. at de ikke er i stand til at dele den hellige nadver. Tilrettelæggelsen af Vassulas tur viste, at det var muligt at dele troens enhed uden at glemme de faktiske problemer, der skal løses.

Besøget startede i Oslo i Norge torsdag den 14. september og fandt sted i en stor sal, der ejes af Frelsens Hær, men var lejet til lejligheden. Cirka 250 mennesker var samlet og Fader O’Carrolls og Vassulas foredrag var på engelsk, der blev oversat til norsk.

Næste dag, fredag den 15., blev mødet holdt i Göteborg. Det var i byens største lutherske kirke, Wasakyrkan. Foredragene blev præsenteret af den lokale lutherske præst, som havde studeret budskaberne og gjort opmærksom på, at de mindede ham meget om de budskaber, som den berømte svenske kvinde, den hellige Birgitta fra Vadstena, fik. Der var ca. 400 tilhørere. Vassula og Fader O’Carroll talte på engelsk, og i en afdeling af kirken blev foredragene simultanoversat.

I Stockholm lørdag d. 16. blev mødet holdt i den smukke Katarinakyrkan. Der var mellem 700 og 800 mennesker. Ligesom i Göteborg gav den lokale præst en introduktion. Han talte meget varmt og opmuntrende om betydningen af Jesu Moder også for de lutherske kirker. Han gav Vassula en meget smuk statue af Vor Frue.

Det fjerde sted på rundrejsen var København søndag den 17. september. Aftenen begyndte med en smuk og bevægende økumenisk gudstjeneste i Trinitatiskirken med opførelse af sange skrevet af den berømte middelalderkvinde Skt. Hildegard af Bingen, som tilskrev sin musik inspiration fra oven. Fader O’Carrolls og Vassulas foredrag fandt sted i en sal tæt ved kirken. Den var fyldt; der var ca. 250 mennesker.
I alle tre lande var der meget positiv respons fra pressen. I Norge skete dækningen i Vart Land, det norske kristne dagblad; i Sverige var det i Svenska Dagbladet, det andet største dagblad; og i Danmark var det i Kristeligt Dagblad. Alle tre aviser bragte en hel side, der i den danske og den norske avis fulgtes af interviews med Vassula og Fader O’Carroll.

Det var en stor glæde i forbindelse med denne tur, at første udgave af Sandt Liv i Gud på norsk, svensk og dansk blev udgivet lige før mødet. Faktisk kom den danske udgave lige fra trykkeriet og blev bragt ind i mødesalen nogle få timer, før mødte begyndte.

En meget betydningsfuld ting på turen var, at der i begge kirker i Sverige var en statue af Jomfru Maria. I Göteborg var det en statue af Vor Frue fra Fatima, i Stockholm en statue af Rosa Mystica. En luthersk kirke med en statue af Jomfru Maria er noget ganske enestående og ekstraordinært, eftersom lutheranere generelt ikke har en særlig veludviklet teologi om Kristi Moder. Grunden til, at det er muligt at have en sådan statue, er, at den lutherske Kirke i Sverige er en af de mest åbne og økumeniske lutherske kirker i verden. Sverige var således det land,, hvor pave Johannes Paul II blev budt velkommen på den mest hjertelige måde, da han for nogle år siden besøgte Skandinavien. Baggrunden for denne åbenhed er måske, at Reformationen i Sverige synes at have været mindre hård og mindre gennemført end i andre lande, der generelt blev lutherske som f.eks. Danmark. Ifølge lutherske lærde var Reformationen i Sverige mere baseret på politiske grunde end på religiøse. Det var politisk og økonomisk fordelagtigt for kongen af Sverige at gøre sig uafhængig af Rom. Der kan siges noget lignende om den anglikanske Kirke, som lige som den svenske Kirke helt op til i dag både i liv og praksis ligger tæt op ad de katolske rødder. Endvidere tilskrives denne varme og åbenhed overfor det, der kunne kaldes den katolske arv, den hellige Birgittas indflydelse og fortjeneste.

Den hellige Birgitta

Den hellige Birgitta spiller er vigtig rolle i den lutherske og den katolske Kirke i Sverige. Hun havde stor hengivenhed for Jomfru Maria. Hun grundlagde en ny orden tilbage i det fjortende århundrede, og det første kloster i denne orden blev grundlagt i den gamle og smukke by Vadstena. I et syn til den hellige Birgitta bad Jomfru Maria om, at Vadstena blev indviet til hende. Dette blev gjort, og byen har lige siden været et specielt sted til bøn. I dag er der mange forskellige ordner og klostre i Vadstena, og mange mennesker, lutheranere og katolikker, kommer der for at bede og søge efter Gud. Byen ligger smukt ved den sydlige del af Vätteren og er endnu i dag det mest velkendte valfartssted i Skandinavien. Vadstenas betydning for Sverige kan sammenlignes med Knox’ betydning for Irland og Lourdes’ for Frankrig. De jordiske rester af den hellige Birgitta og af hendes datter Katarina, som blev ophøjet til helgen lige som sin mor, æres i dag i den samme kirke, som blev bygget efter instruktioner fra den hellige Birgitta. I dag tilhører denne kirke den svenske lutherske Kirke, men både lutheranere og katolikker kommer i kirken for at ære den berømte helgen, som er blevet et symbol på enheden mellem katolikker og lutheranere.

Der er mange årsager til hendes økumeniske betydning. For det første er hun vigtig for den luthersk-katolske dialog, eftersom hun levede før Reformationen, der var årsag til, at den største del af Kirken i den nordlige del af Europa blev adskilt fra Kirken i Rom.

Fordi den hellige Birgitta levede før Reformationen, ser folk i Skandinavien hende ikke som værende enten lutheraner eller katolik. Selvom hun peger på betydningen af Vor Frue og Paven, gør hun det uden at være bekendende - der var kun én Kirke i Sverige på den tid. Hun er blevet et symbol på enhed, fordi hun er en stemme fra Kirken fra den tid, hvor der kun var én Kirke i Skandinavien.

Men hele den hellige Birgittas liv og apostolat blev levet under kirkelig enhed. Hun arbejdede hårdt for enhed i Kirken. Lige siden de allerførste århundreder efter Kristus var Paven, lederen af de forskellige partier i den universelle Kirke, altid biskoppen af Rom, og endnu i dag er Paven også biskop af Rom. På den helllige Birgittas tid boede paven dog ikke i Rom men så langt væk som Avignon i Frankrig. Næsten alle paverne på den tid blev valgt mellem franskmænd, og de foretrak Avignon som residensby, ikke kun fordi den lå i Frankrig, men også fordi befolkningen i Rom i stor udstrækning var imod paven. Dette udgjorde en stor trussel mod den kirkelige enhed, eftersom der var fare for et skisma med en pave i Rom og en anden i Avignon; en situation hvor en del af Kirken kunne have fulgt ”paven i Rom,” og en andel del kunne have fulgt ”paven i Avignon.” Denne fare blev meget tydelig, da der på et tidspunkt var tre forskellige, der hævdede at være paven. Endnu i dag diskuteres det, hvem af dem der var den virkelige pave. På den tid kom tingene ikke så fuldstændigt ud af kontrol, og Kirken i Vesteuropa forblev én. Der var dog tydeligvis tale om en overhængende fare. Situationen med tre paver opstod første efter den hellige Birgittas død. Hendes stærke formaninger om, at paven skulle vende tilbage til Rom, må derfor ses som en profetisk advarsel om en reel fare for den kirkelige enhed; en fare der blev tydelig på de tre pavers tid.