Vidnesbyrd

° Fader Michael O’Carroll
° Søster Lucy Rooney & Fader Robert Faricy
° Fader Rene Laurentin
° Todor Sabev
° Ærkebiskop Frane Franic

Fader Michael O’Carroll

Fader Michael O’Carroll,CSSp (Congregation Sancti Spiritus), har været Vassulas åndelige vejleder i mange år og har rejst over hele verden sammen med hende, når hun skulle rundt og tale. Han er en kendt teolog og medlem af de Pontifikale Maria Akademi. Han udsendte følgende udtalelse i begyndelsen af 1997 efter at have opgivet rollen som Vassulas medrejsende.

Jeg ønsker, at min opbakning til Vassula Rydén skal være kendt, som det allerede klart fremgår af de to bøger, jeg har skrevet: Vassula of the Sacred Heart's Passion (Vassula og det Hellige Hjertes Passion) og Bearer of the Light (Bærer af lyset), samt en tredje, der er under udarbejdelse: Vassula: Apostle of the Holy Trinity (Vassula – apostel for den Hellige Treenighed). Det er næppe nødvendigt at tilføje noget til denne udtalelse, men jeg ønsker at gøre det klart, at denne præst, som har været hendes vejleder så længe, ønsker, at enhver lytter skal befries for alle mistanker og al tvivl angående min tro på den guddommelige oprindelse af de budskaber, der bliver givet til Vassula.

Dette spørgsmål er blevet diskuteret og en bekræftende konklusion nået af teologer rundt om i verden; i Nord- og Sydamerika, så langt væk som Japan, og af mange i Europa. Det glæder mig også at meddele, at jeg er fuldstændig enig med alle dem, som har udtrykt deres troskab og deres tro på budskaberne, og udtrykt dette overfor den højest tilgængelige autoritet; nemlig Kardinalprefækten for Congregatioen for Troens Doktrin, Kardinal Ratzinger, som til sidst, efter at have modtaget mange breve, gav en vigtig meddelelse til vore venner i Guadalajara, som har forsikret os om, at de er villige til under ed at gentage, hvad han sagde til dem. Jeg citerer de essentielle ord fra hans udtalelse: ”I må fortsat fremme kendskabet til hendes skrifter..”

Dette er for mig tilstrækkeligt bevis, og jeg ønsker at bekræfte min fuldstændige accept af denne holdning, som ikke på nogen måde kompromitterer min tilknytning til pavestolen. Jeg er en kendt forsvarer af pavevældet.

Da jeg mødte den nuværende pave den 29 november 1995, bad jeg ham om en velsignelse til Vassula. Jeg havde tidligere tilbudt ham de to bøger, jeg har skrevet om ham; en om hans polske oprindelse og en om hans liv og lære, og jeg forsikrede ham: ”Jeg er Deres forsvarer.” Hertil svarede han: ”Der er mange fjender.”

Han gav mig så, på min opfordring, en velsignelse til Vassula. Det vides også, at han, da han hørte, at der var repræsentanter for vore spanske venner i audiens hos ham den 11. august 1996, offentligt gav dem sin opmuntring, og han bad dem om fortsat at bevidne Guds kærlighed, som, vi ved, udtrykkes så smukt i budskaberne.

Jeg mener, at dette må berolige enhver, som må være fristet til at tænke, at jeg skulle have ændret mening angående budskaberne i Sandt Liv i Gud.

Fader Michael O’Carroll, CSSp
2. januar 1997
Black Rock College
Dublin, Irland

------------------------------------------------------------------------

Søster Lucy Rooney, SND (Society of Notre Dame; Vor Frue-selskabet) og Fader Robert Faricy, SJ (Society of Jesus; Jesusselskabet).

Lucy Rooney og Bob Faricy har skrevet meget om nutidige tilsynekomstfænomener. De har stærkt forsvaret både Medjugorje og begivenheder i Scottsdale, Arizona.

Vassula Rydén: national tennisstjerne i Bangladesh, model for Sheraton Hotel, udstillende maler, en af selskabsverdenens spidser, værtinde for sin mand, mor til to sønner, den ideelle person til at modtage åbenbaringer i vor tid? Måske, eftersom Guds veje altid er overraskende, og hans valg ikke altid dem, som vi tror, han ville tage (jf. Esajas 55:8).

Den ekstraordinære måde, som disse åbenbaringer finder sted på – ved at Vassulas hånd overtages til at skrive budskaber med, er foruroligende. Hun tvivler selv fra tid til anden – men ved dog i sit hjerte, at det virkelig er Jesus, som fører hendes hånd. ”Jeg er for realistisk, for skeptisk. Jeg kan selv i dag ikke lade være med at tvivle på, om det virkelig sker...Jeg, der meget vel ved, at jeg ikke kan styre min hånd, og ved hvor hjælpeløs jeg bliver, når Gud tager min hånd i besiddelse.” (10:23)

Hun har undersøgt alle argumenterne: at hun er under indflydelse af det underbevidste, eller af onde ånder, af psykologiske forstyrrelser. Hun ved, hvad der vil blive sagt om hende: latterliggørelse mindst, endda had. Og dog udgiver hun modigt disse budskaber og risikerer herved foragt. Hun kender også sin lidenhed som budbringer, som Jesus sagde til hende: ”Tro ikke et øjeblik, at jeg gav dig denne nådegave, fordi jeg elsker dig mere end resten af Mine børn.” (23. januar 1987)

Men hvordan ved du, at de ord, der her tilskrives Herren, virkelig kommer fra Jesus? Hvordan kan du være sikker på, at Jesus talte til Vassula, skrev gennem hende, dikterede til hende? Har du ret til at tro på det? Kan du tro på det? Vi tror, at Vassulas oplevelser er autentiske. Det er vores personlige bedømmelse. Vi giver selvfølgelig ikke, og kan ikke give, nogen officiel anerkendelse eller gyldighedserklæring. Tværtimod forelægger vi vores bedømmelse for de legitime kirkelige autoriteter.

Det er klart, at ingen er tvunget til at tro på, at Jesus siger, hvad Vassula siger, Han gør. Men enhver kan tro på, at dette er Jesu ord. Skal du tro på det? Døm selv. Læs og bestem dig med Guds hjælp.

Hvad er Jesu budskab til os gennem Vassula? Han sagde: ”Jeg er kommet for at forny alt, som allerede er blevet lært af Mig.” (1. marts 1987) ”Mit budskab er Fred og Kærlighed... Jeg kommer for at vise denne verden Min Nåde.” (8. marts 1987)

Det står klart udfra de mange tilsynekomster og åbenbaringer i vor tid, og det stemmer fuldstændig overens med Evangelierne, at enden er nær for disse tider. Der står et slag, før Satan mister sin magt. Der er ikke nogen tegn på verdens undergang, men på trængselsfyldte tider, der skal følges, for de som holder ud, af en ny æra med Fred og Kærlighed. Vi er under oplæring for disse mørke dage. Imedens lever vi i en tid, ikke af fordømmelse, men af Nåde. Jesus sagde til Vassula: ”Din æra har mistet al åndelig værdi.” (26. august 1987) ”Verden har uophørligt krænket Mig, og jeg for Min del har uophørligt mindet dem om Min eksistens, og om hvor meget jeg elsker dem. Mit retfærdigheds bæger er fuldt, skabning! Min retfærdighed hviler tungt på jer... Mine råb giver genlyd og ryster alle Himlene og efterlader Mine engle rystende af skræk for, hvad der måtte komme. Jeg er en Retfærdighedens Gud, og Mine øjne er blevet trætte af at se på hykleri, ateisme, umoralitet; min skabning er i sin dekadence blevet en kopi af Sodoma. Jeg vil tordne Min Retfærdighed mod jer, som jeg tordnede mod indbyggerne i Sodoma. Anger, skabning, før Jeg kommer: (1. september 1987 og følgende). Da Vassula bad indtrængende og sagde, at hans børn blot var faldet i søvn, svarede Han: ”De sover time efter time; år efter år).

Jesus siger, at Han har sendt tegn og advarsler, men at de er blevet forkastet (1. september 1987). Her i Vassula har vi så endnu et nådebudskab: ”Du er et af mange tegn” (8. januar 1987). Og Jesus bekræfter det, som har forskrækket os alle – vore dages udgydelse af Helligånden over alle, som beder om det, og de mange syn og undere over hele verden: ”Sandeig siger Jeg jer, Jeg vil blive ved med at udgyde Min Helligånd over Mine sønner og døtre, som det ikke er sket i mange generationer, at nære jer fra Min Egen Hånd, og sende Min hele Lov ind i jeres hjerter” (budskab fra det Hellige Hjerte til England, februar 1991).

”Alle budskaberne er fra Faderen og Mig, og de bærer kaldet om kærlighed og fred, og leder de fortabte tilbage til mig” (10. oktober 1986). Dette er de gode nyheder: ”Jo svagere og jo elendigere, I er, jo mere søger Jeg jer og elsker jer” (17. marts 1987). Det er vores utrolige privilegium, at Jesus kan sige til hver af os, gennem Vassula: ”Jeg elsker jeg så meget, at det overgår jeres fatteevne” (8. januar 1987). ”Jeg, Gud, elsker jer til vanvid” (8. december 1986). Og dybest af alt: ”Kærligheden elsker jer (29. august 1987).

Læs bogen og del Vassulas oplevelse af Herren. Det fælleskab vil udgøre en del af din egen oplevelse af Herren. Læs med tro. Ikke med tro på Vassula, og ikke med tro på hendes oplevelses ægthed, men med tro på Jesus. Tro på, at Jesus vil dele sig selv og Sin kærlighed til dig med dig gennem disse budskaber. Gennem din læsning kan Jesus lede dig til at kende Ham bedre og elske Ham mere og følge Ham tættere.

Hvad nu hvis du, læseren, ikke er romersk-katolsk? Det er Vassula heller ikke. Denne bog er ikke kun for katolikker, men for alle; alle som Herren leder til at læse den. Hvem du end er; hvis du kender Jesus, vil denne bog hjælpe dig til at kende ham bedre. Og hvis du ikke kender ham, kan budskaberne hjælpe dig til at lære ham at kende. Han kender dig. Og Han har allerede ledt dig til i det mindste at læse hertil.


------------------------------------------------------------------------


Fader Rene Laurentin

Fader Rene Laurentin er velkendt for sin positive omtale af Medjugorje og for sine undersøgelser af de udbredte syn af Vor Frue over hele verden de seneste år. Han har skrevet mange afgørende bøger om Kirkeligt Liv, det andet Vatikanråd og Maria-teologi. Det følgende er taget fra ”Når Gud giver et tegn” (When God gives a sign), som er et svar på de indvendinger, der er gjort mod Vassula. Det blev udgivet i 1993 af Trinitas i USA (se bogliste) .

Vassula er en af de mest afbalancerede og gennemsigtige seere, jeg kender. Jeg kunne endog fristes til at sige, at hun, på en helt tilfredsstillende måde, er mere normal og mere afbalanceret end andre. Og alligevel har hun været årsag til mere modstand end nogen anden. Hvorfor? Er det fordi hun er ortodoks? Kvinde? Gift igen? Er det fordi hendes indflydelse er så stor, at man må frygte, at frugten af hendes aktiviteter danner baggrund for forfølgelse af Satan? Det er vanskeligt at vurdere hver af disse, og mange andre, faktorers rolle.

Vassula er ortodoks, og det forudsættes derfor, at hun må være kætter. De ortodokse adskilles fra katolikkerne ved et skisma, ikke ved kætteri. De anerkender alle dogmer før adskilllelsen af 1054. Så er der Paven og den ubesmittede undfangelse tilbage. Sidstnævnte kommer til os fra deres orientalske tradition, men afvises nu af de fleste pga. den pavelige definition. På disse to punkter er Vassula fuld tilhænger af den katolske doktrin, og det er et problem for visse ortodokse. En ortodoks teolog, som var blevet bedt om at skrive et forord til hendes budskaber, afslog opfordringen og sagde: ”Det er for katolsk.” Vassulas fælleskirkelighed er ikke minimal; den er fuldstændig.

En anden fordom: Hun er en kvinde, der taler om teologi. Det bliver stadigvæk ikke accepteret af alle.
Hun er af græsk oprindelse. Hun kommer fra en anden kultur. Det er grund til misforståelser for mange mennesker.

Hun er skilt og gift igen. Det er tilsyneladende det største problem. Faktisk er hendes ægteskabelige status i dag helt i orden. Hun blev gift med en protestant i en kirke (1966), på et tidspunkt hvor hun ikke praktiserede nogen religion. Efter en civil skilsmisse (1981) blev hun gift igen den 13. juni 1981. Hun troede på det tidspunkt, at det var en protestantisk ceremoni ifølge hendes mands religion, men det var faktisk en borgerlig vielse. Da hun kun var symbolsk kristen og ikke i kontakt med sin ortodokse Kirke, vidste hun slet ikke, at det at blive gift igen kunne give anledning til problemer. Da hun kom til sin kirke for at regularisere sit ægteskab, syntes den første præst, hun talte med, slet ikke at føle, at der var et problem, eftersom det var et blandet ægteskab. Men hun insisterede, så hun kunne være i fuld overensstemmelse med ortodokse regler. Hun blev så sendt til den præst, der stod for ægteskabsproblemer, og det var ham, som tog sig af sagen ifølge ”lov om økonomi”, der handler om ophævede ægteskaber i hendes kirke. Ægteskabet blev celebreret den 13. oktober 1990 i den Græsk-Ortodokse Kirke i Lausanne. Ifølge den kirkelige lov er der således ingen problemer med hendes situation.

Man kan så spørge, hvorfor Kristus ikke begyndte med at bede hende om at bringe dette forhold i orden? Det er fordi, han har ledet hende progressivt, som en lærer, sådan som han har gjort siden det Gamle Testamente. Han bad ikke Abraham og Patriarkerne om at opgive polygamien. Det var en ting, der gradvis forsvandt med åbenbaringens spirituelle fremskridt. Det var således, Vassula gradvis kom tilbage til sin kirke og antog den katolske læres værdier, inklusive det Hellige Hjerte, Paven og skærsilden.


------------------------------------------------------------------------


Todor Sabev

Todor Sabev er en ortodoks teolog, kirkehistoriker og tidligere vicegeneralsekretær for Kirkernes Verdensråd.

I Sin guddommelige plan for frelse af menneskeheden har Gud gennem historien sendt Sine sendebud som profeter og apostle, lærere og vejledere, der skulle lede alle nationer ind på den rette sti, nære tro, opretholde fred og beskytte enhed.

Nu til dags bliver Esajas’ (44:3) og Joels’ (2:28) profetier: ”Jeg vil sende min Ånd over jeres efterkommere”; ”jeres sønner og døtre skal profetere (og) få syner” sande i mange forskellige karismaer. Nådegaver skænkes til kvinder og mænd til forstærkning af de kristne liv, tilbedelse og tjenen til Guds ære.

En sådan åndelig gave (karisma) er blevet givet til Vassula Rydén, så hun kan opfylde et bestemt kald. Fra ”sin dunkelheds dybder” har Vassula set Lyset. Herren har rørt ved hendes hjerte for at rense og hele det. Siden da har hun ”set Jesus Kristus og Jomfru Maria indvendigt” og ”har været i stand til at høre deres Budskaber.” Denne enestående oplevelse af visioner er bevidnet i 70 notesbøger, der er udgivet i syv bind. De budskaber, som Vassula modtager, skrives af hende selv, men ”dikteres ”oppefra.” Hendes menneskelige håndskrift er fuldstændig forandret.

Budskaberne er Guds gaver af åndelig helbredelse, kærlighed og nåde ”sendt til alle.” Vassula blev kaldet til at blive et glødende vidne for Kristus, til at bære Hans Kors ”til de fire hjørner” af den sekulariserede verden. Sammen med mange andre disciple skal hun være et instrument for det guddommelige forsyn, et ekko af Guds Ord, medfølelse, forsoning og fred.

Budskaberne er ikke en ny åbenbaring, men en påmindelse om det Kristne Evangelium. Vassulas opgave er dybest set at dele de Gode Nyheder gennem kundgørelse i samfund og forsamlinger til bøn og meditation, udbredelse af Skrifterne gennem udgivelse, og at ”drage sjæle til Jesus Kristus.”

Den overraskende natur af dette kald har rejst spørgsmål og forvirring både for Vassula selv og for hendes venner og tilhørere. Nogle af underne vil stadig følge læserne af Sandt Liv i Gud. Alligevel er vi klar over, at mange udtryk for mystik har mødt forskellige vurderinger og holdninger i ens egen Kristne tradition. Gennem hele perioden med marxistisk millitant ateisme, der var indført at staten i mit land, Bulgarien, blev en kvinde med store evner som seer ved med at fortælle både indfødte og fremmede mennesker hemmeligheder om deres fortid, nutid og fremtid. Hendes tro og profetiske stemme har rystet ateistiske opfattelser og ændret titusinders livsstil. Biskopper, præster og teologer har personligt oplevet og individuelt anerkendt denne kvindes evner. Men det lå ikke i Kirkens tradition at give autoritative udtalelser om dette fænomen.

For mange år siden gjorde historien om tilsynekomsten af Jomfru Maria stort indtryk på mig. Tre af mine kære protestantiske venner havde set hende på samme tid ”uden dog overhovedet at skænke det en tanke, at der var tale om en ekstraordinær åndelig oplevelse, fordi det ikke var en del af deres Kirkes tradition.”

”Vi lever i tro (2. Kor. 5:7)” og ”fatter i tro (Heb. 11:3f).” Det er en vanskelig Kristen pligt at skelne mellem Guds Ånd og andre ånder. Dømmekraft er også en gave fra Helligånden (jf. 1. Kor. 12:10-1 1; 1. Joh. 4:1).

Hovedkriteriet for at afprøve ånderne er troen på Kristus som den Legemliggjorte Søn af Gud vor Frelser (1. Joh. 4:2f).

Indholdet af Budskaberne fra ”Sandt Liv i Gud” er grundliggende i overensstemmelse med de Hellige Skrifter og med Kirkens tradition. Budskaberne omdeles, læses og mediteres over inden for Kirken og har som mål at genoplive den Kristne tro, fornyelse og enhed. Der refereres ofte til Biblen som en kilde til sandhed, viden og visdom. Den lovprisende del af budskaberne er baseret på Biblen. De mange bønner, det vedholdende kald om omvendelse og angren, faste og helligtliv er yndede træk fra den ortodokse åndelighed. Som centrum for Vassulas visioner er der også mange andre fundamentale sandheder, værdier og læresætninger fra Kirken. Bøn, ydmyghed, velgørenhed, generøsitet, fred, forsoning og gensidig kærlighed i Kristi navn bliver hele tiden understreget i notesbøgerne. Guds overvældende nåde og ømhed præsenteres ofte i sammenhæng med medfølelse og bekymring for det jamrende skaberværk, en advarsel om synd, der korrumperer menneskeheden, og et opvågningsråb til ”kampen mod Satan og hans tilhængere.” Man kan således føle den ”profeterende tone” og henvendelsen til alle Kristne.

Husk Saligprisningerne! Adlyd de Ti Bud! Det er tid til anger! ”Lev som var det din sidste dag på jorden.” ”Har du forsonet dig med dine brødre og søstre?” ”Del mit Kors.” ”Søg efter retfærdighed og hjælp de undertrykte.” ”Rigdom skal omdannes.” ”Udbred evangeliet med kærlighed, for kærlighed.” ”Jeres æra af svag tro er død.” ”Accepter ikke Satans frugter som er ... splittelse og urenhed.” Vær årvågen og forberedt til ”de sidste dage,” for Herren er ”på Tilbagekomstens Sti.”

Og igen hører vi Budskaberne med håb og liv: ”Ryst støvet, der dækker dig, af og stå op fra de døde.” ”Den Hellige Nadver vil holde dig i live.” ”Prøvelsernes tid” skal følges af ”en ny æra med kærlighed og fred.” ”Mit Rige er foran jeres døre.” Gud vil, at alle skal frelses (jf. Rom. 10:12-13).

Budskaberne er en hymne til Guds kærlighed, som er ligesom ”en fontæne, en brønd med livgivende vand.” Kærlighed er ”Rødderne på Livets Træ” og til alle dyder. Derfor skal man ”så kærlighedens frø i alle retninger.” ”Døm ingen, og gengæld ondt med kærlighed.” Kilden til kærligheden er Helligånden, Livgiveren. Han leder os ”ind i al sandhed,” og omdanner mørket til Lys. Han opløfter og renser vore hjerter, helliggør os gennem sakramenterne, driver onde ånder ud og bringer fornyelse til Kirken. Helligånden skaber fællesskab, hvor kærligheden regerer. Han glæder Guds fattige og ydmyge folk.

Et af de stærkeste elementer i Vassula Rydéns visioner er det store skel mellem kirkerne, hvor meget arbejdet med at skabe enhed i Kirken haster, og vigtigheden af den økumeniske bevægelse.

Splittelsessynden og sårene i Kristi Legeme skyldes så ofte mangel på troskab, ydmyghed og gensidig kærlighed. ”Rivalisering og konkurrence om jordisk magt,” egoisme og stolthed kan ikke bringe enhed. De, som bestræber sig på at samle Kristi spredte får, ”skal sænke deres stemmer” så de kan høre Herrens røst; de skal ”bøje deres hoveder” og velsignes af Kirkens Overhoved – Jesus Kristus. Han vil så opløfte alle og bringe dem til Sig. ”Velsignet være de, som ikke differentierer sig” i Kristi Hellige navn. ”Bed for Kirkernes Verdensråd” og for den verdensomspændende økumeniske bevægelse. Lad os altid huske på, at ”nøglerne til enhed er kærlighed og ydmyghed.”

Den rigtige enhed er og vil være i hjertet, ikke ”i bogstavet men i ånden.” Det er en gave fra Gud, som dog også kræver engagement og anstrengelse: ”hvor der er splittelse, giv fred og kærlighed, hvor der er forvirring, bed om Lys.” ”Enhed skal komme over dig som Daggry ... den skal komme fra Gud, og jeres nationer skal kalde det Det Store Mirakel, Den Velsignede Dag...på denne dag skal hele Himlen...fryde sig.” ”Se, hvilken fryd jeg vil føle, når I samles rundt om ét Alter .. og priser Mig; erkender jeres fejltagelse, angrer jeres opstand og husker Min kærlighed til jer.” Guds plan er at ”forene alle nationer, fra øst til vest, fra nord til syd.”

I mange Budskaber udtrykkes et stort ønske om en samtidig højtideligholdelse af Påsken – ”Højtiden over alle Højtider” og ”Triumfen over alle Triumfer.” Måtte dette blive et nyt incitament til igen at bringe dette enorme emne op på den økumeniske agenda. Faktisk kommer det fra hjertet af den beslutning, der blev taget af det første Økumeniske Råd (325), at styrke enhed og inspirere til fælles vidnesbyrd.

Mens mange ortodokse glæder sig over Vassulas gave og sætter pris på de omtalte tekster, er de forsigtige med at acceptere alle punkter og detaljer. Personligt kæmper jeg stadig med nogle af de spørgsmål, der har plaget mig før. Men kan vi ikke finde trøst i den forståelse, at budskaberne også kommer til os gennem den begrænsede menneskelige natur og opfattes i forhold til vores egen åndelige kapacitet. Læsning af Vassulas Skrifter kræver en mystisk sjæl, bøn for ”viden og dømmekraft” (Filem. 1:9), søgen for sandhed i kærlighedens kraft og modstand mod nem fordømmelse.

Der skal skelnes åndeligt mellem gaverne fra Ånden (1. Kor. 12:10). Lad os måle træets værdi ved dets frugter (NT 3:10; 7:16F). Den store kvalitet i de mange frugter fra ”Sandt Liv i Gud” er blevet anerkendt af mange mennesker. Budskaberne har gjort de åndelige liv dybere, styrket den Kristne tro og åbnet øjnene på et vist antal ikke-troende. Og vi mangler at se opfyldelsen af Guds løfter: ”Jeg Herren vil mangedoble disse visioner...(og) vil lade Helligånden strømme ud over hele menneskeheden uden forbehold. I vil vokse som græs i områder, hvor der er masser af vand.” Lad os takke Gud for alle nådegaver.

Himmelske Fader
”Tænd vore hjerter med Helligåndens ild.
Giv os Ånden for visdom og tro,
dristighed og tålmodighed,
ydmyghed og fasthed
kærlighed og anger.”

Geneve, Påsken 1994


------------------------------------------------------------------------


Ærkebiskop Frane Franic

Ærkebiskop Franic er pensioneret Ærkebiskop af Split og har længe været formand for den Jugoslaviske Espiskopale Teologikommission.

Da jeg modtog to bøger skrevet af den synske Vassula Rydén og oversat til kroatisk af Marija-Dragida Vukic, blev jeg glædeligt overrasket, så meget desto mere fordi de var oversæt fra engelsk i Beograd, hvor fr. Vukic bor. Hun bad mig om at skrive et forord til den tredje bog, der skal udkomme på kroatisk. Der er allerede udkommet 5 bind på engelsk, skrevet af Vassula Rydén. De hedder True Life in God (Sandt Liv i Gud). Det er en stor glæde for mig at skrive dette forord. Første gang jeg hørte om Vassula, var for to år siden, i 1991, i et kanadisk katolsk blad kaldet L’Informateur Catholique. En stor del af dette nummer handlede om Vassula. Herefter publicerede bladet jævnligt oplysninger om hende. A god katolsk kvinde, der bor i Canada og er meget interesseret i Medjugorje, og har ledet mange pilgrimsfærde, ytrede stærk kritik af Vassula. Hun påstod, at der var falske teorier i budskaberne, som Vassula udsender. F.eks. at Jesus kalder sig selv menneskehedens ”Evige Fader”, da Han på alle områder identificerer sig selv med Faderen, og derved fornægter sondringen mellem Faderen og Sønnen. Denne hengivne beundrer af Vor Frue er heller ikke glad for den måde, hvorpå Jesus sender Sine budskaber gennem Vassulas hånd. Hun tænker på dette som spiritistisk overførsel af budskaber. Denne kritiker af Vassula, som jeg læste om i det førnævnte blad, var fr. Darija Klanac, født Skunca. Jeg havde den ære at møde hende, da hun ledede en pilgrimsfærd fra Canada til Medjugorje. Hun besøgte mig i Split, i Skt. Peters Co-Katedral, hvor jeg har boet siden 1983. Jeg talte på fransk til pilgrimene om fredsbudskaberne fra Medjugorje. Fr. Klanac talte også med stor iver om Vor Frue. Jeg var meget glad for, at Fru Klanac, en Kroat der er gift med en Canadier, havde et så godt omdømme blandt katolikkerne i det land. Senere, da hun havde vanskeligheder med tidsskriftet, jeg omtalte før, fordi de støttede Vassula, lagde jeg mærke til, med hvilken respekt de omtalte hendes personlighed; de eksperter, der arbejdede for tidsskriftet. Dette glædede mig. Men jeg er på Vassulas side, især siden jeg modtog tre bøger med hendes budskaber på italiensk. De hed Fred og Kærlighed. En gruppe italienske pilgrimme på vej til Medjugorje gjorde holdt i Split for at besøge Skt. Peter Katedralen. De inviterede mig til Italien. Så den 23. september 1992 celebrerede jeg den Hellige Messe i en stor kirke i Como. Kirken var fuld, og der mødte jeg Vassula. Før messen gav hun vidnesbyrd om sine mystiske oplevelser og budskaber, som hun med største overbevisning tilskrev Jesus. Jeg prædikede om den dags Evangelium. Jeg talte om private åbenbaringer, og om den betydning de har for Kirken og verden af i dag. Jeg tilføjede nogle ord som støtte for Vassula, men overlod den endelige bedømmelse til Kirken. Jeg tager altid denne forholdsregel, når jeg taler offentligt om budskaberne fra Medjugorje. På den anden side, når jeg taler privat, udtrykker jeg min faste overbevisning om, at åbenbaringerne og budskaberne i Medjugorje er autentiske. Jeg sætter min lid til Evangeliets test, der siger, at et godt træ kan kendes på gode frugter. Dette er især sandt for religiøse omvendelser, mirakler af moralsk karakter og oftest oplevelser i Medjugorje. Dette sker også gennem Vassula, som selv er et mirakel, et under. Sandt nok udfører hun ikke mirakler i fysisk forstand, for hun påstår ikke at have fået en gave for healing.
Jeg modtog et eksemplar af den fjerde bog med Vassulas budskaber fra oversætteren personligt. Jeg var meget glad for at se, at forordet var skrevet af Fader Rene Laurentin, som jeg sætter meget højt. Jeg har mødt ham mange gange i Split, når han var på vej til eller fra Medjugorje.
Da jeg læste Vassulas bøger, blev mine første indtryk af hende i høj grad bekræftede. Hendes budskaber, faktisk er det for mig Jesu budskaber, er levende og autentiske. Disse budskaber kan hjælpe os til en bedre forståelse af Jesu budskaber i Evangeliet, og de kan også hjælpe os til at opleve dem på det personlige plan. Dette skal altid være de autentiske kriterier til at bedømme private budskaber og anerkende sunde, mystiske oplevelser i Kirken. Der har altid været, og vil altid være, mystiske oplevelser i Kirken. Vi må ikke minimere disse oplevelser, men vi må overlade den endelige bedømmelse til Kirken. Da jeg mødte Vassula i Como den 23. september 1992, følte jeg, at hun blev angrebet af mange kritikere; de skrev nedsættende om hende. Det er forståeligt, da Jesus – gennem Vassula – fordømmer ekstreme teologer fra vor tid, som lægger afstand mellem sig selv og guddommelige åbenbaringer ved at være for nær det verdslige liv. Pave Paul VI fandt ud af dette, kort tid før han døde. Han begyndte at tale om ”djævlens røg”, som var kommet ind i Kirken og havde tilsløret fundamentale sandheder om Guds åbenbaring.
Jo større forståelse jeg får for disse ting, jo mere forekommer det mig, at Vassulas største gave er at vise RENHEDEN AF GUDS ÅBENBARING I SIN HELHED. Intet må trækkes fra, og intet må lægges til Åbenbaringen. Der må ikke være nogen eftergivenhed overfor verden og vor tids eftergivende civilisation, som trænger helt ind i Kirken og skaber forstyrrelse i Dens frelsermission.
Interkulturel forståelse er nødvendig som basis for en ny udbredelse af evangeliet. Det sagde Pave Johannes Paul II efter Rådet. Vi må respektere alle kulturer, så vi kan plante Guds åbenbarede sandheder i folk fra alle nationer, så de kan styrkes med kærlighed, og altid med hensyntagen til menneskerettigheder samt nationale og sociale rettigheder, og opmærksomhed over for sociale situationer. Dette er sandheden; Det andet Vatikanråd siger det; det gør Paverne også, både under Rådet og bagefter. Men det er sandheden, som fortæller os, at Kristus og Hans Ord dømmer alle kulturer, alle menneskerettigheder og national- og socialrettigheder. Det er ikke, snarere tværtimod, kulturerne som dømmer Kristus, men Kristus som dømmer dem. Kristus beskytter, fremmer, ophøjer alle kulturer til et højere stade; Guds stade.
Vær derfor ikke bange for at ”åbne døren til Kristus.” Han er vores Skaber, vores Ven. Han er vores ”Evige Fader” sammen med Faderen og Helligånden; Han ved, hvad vi behøver for at opnå vores lille jordiske og store himmelske glæde. Kirken videresender Kristi frelsende lære sammen med Paven, og under Paven, som det synlige overhoved for Kirken og Jesu Kristi stedfortræder. Det er det, som Jesus fortæller os gennem Vassula, selv om hun gør det klart., at hun kommer fra den græsk-ortodokse kirke. På denne måde viser hun vejen til sund fælleskirkelighed, en fælleskirkelighed der i dag går gennem sit Golgatha. Men fælleskirkelighed er Guds værk, så den må gå gennem sit Golgatha som Kristus Selv. Må Gud beskytte os, så Golgatha ikke spredes over hele verden.
Fælleskirkelighed vil, gennem sit Golgatha, få sin genopstandelse. Det ser ud til, at det er kernen i de budskaber, som Jesus giver os gennem Vassula Rydén, græsk-ortodoks, nu bosat i Schweiz. *

( * Profetis redaktion kan oplyse, at Vassula Rydén nu bor i Rom)