Fred være med dig, Min datter

Jesus, jeg beder Dig, giv mig lys, så at jeg kan -være i stand til at føle Dig og skrive.

Vassula, bønnen er meningsløs, hvis du kun beder den med læberne.

Jeg indså min fejl; Jeg bad Jesus om denne gave uden kærlighed, uden virkelig at tænke over det, uden virkelig at føle det. Jeg gentog bønnen, men tænkte nu over hvert ord, jeg sagde, idet jeg løftede min sjæl til Ham.

Når du kalder på Mig, må du føle Mig, som du gjorde det denne gang. Jeg, Gud, føler; Jeg føler alt! I din kalden må Jeg kunne finde en Kærlighed, som kommer fra dybderne af din sjæl, som trænger til Mig, elsker Mig, mener hvert ord, du siger. Jeg, Gud, lever, og Jeg føler!

Enhver bøn, som kun ærer Mig med læberne, er som et gravmonument. Tomme ord er som råb, der runger fra grave. Husk på, at Jeg lever, og Jeg føler. Jeg ønsker, at alle mine børn virkelig må gøre, hvad de kan og give Mig glæde.