At dele korset - 7/4 1987

Jeg føler det, som om hele budskabet presser sig ned over mig, og at jeg er alene med Guds Ord, som hviler tungt på mig, og jeg har ikke noget sted, hvor jeg kan lægge byrden fra mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre! jeg føler mig hjælpeløs ud over enhver beskrivelse og alene, alene med denne vægt på mig.

Vassula, har Jeg nogen sinde forladt dig? Jeg er Gud. Støt dig til Mig. Stol på Mig.

Det burde jeg gøre, ja, men der er nogle gange, hvor det bliver for meget for mig. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg føler mig ansvarlig.

Mit barn, vær tålmodig. Stol på Mig, kom til Mig. Jeg vil give dig trøst.

Jeg elsker Dig, Fader, mere end ord kan beskrive.

Jeg kunne mærke, at han var så villig til at give mig trøst.

Jeg elsker dig, Min datter. Jeg vil lade dig føle Mine Lidelser, når Min Korsfæstelse nærmer sig. Jeg vil bringe og overlade dig Mine Søm og Min Tornekrone. Jeg vil give dig Mit kors. Elskede, del mine Lidelser med Mig. Din sjæl vil føle de frygtelige kvaler, Jeg havde. Dine hænder og fødder vil føle den grufulde pine, Jeg følte. Vassula, Jeg elsker dig, og eftersom du er Min Brud, ønsker Jeg at dele alt, hvad jeg har med dig. Tro Mig, du vil være hos Mig. Vær ikke bange, for Jeg, Jesus, er med dig. Kom, du vil forstå gradvis, hvordan Jeg er. Modtag Min Fred, elskede. Jeg har forberedt en plads til dig.

8/4 1987

I dag har jeg en del at gøre, men jeg kan ikke lade være med at skrive til Gud. Så jeg spurgte Jesus hurtigt: Et ord, Jesus, bare et ord!

Et ord, Vassula? "KÆRLIGHED".

Jeg elsker Dig!

Med "et ord" mente jeg egentlig en kort sætning.