Mit sidste høje skrig fra korset - 29/4 1987

Næste morgen:

Jeg er Herren Jesus. Du hørte Mit Skrig, det var Mig. Det fik dig til at vågne op. Jeg skreg fra Mit Kors. Det var mit sidste, høje Skrig, Jeg udstødte, da Jeg endnu var i kødet, et skrig fyldt med lidelse, smerte og bitterhed. Det kom fra dybderne af Min Sjæl og genlød i de himmelske højder. Det rystede jordens grundvolde og sønderrev hjertet i dem, der elskede Mig, ligesom det flængede forhænget i templet. Det kaldte hengivne tjenere til Min efterfølgelse og geno-plivede de døde i deres grave. Jorden, der dækkede dem, blev kastet til side, ligesom det onde blev kastet omkuld. En vældig torden rystede Himlene foroven, og alle englene skælvede. De faldt på deres ansigt og tilbad mig i fuldkommen stilhed.

Min Moder, der stod nær ved, faldt på knæ, da Hun hørte Mit Skrig, og dækkede grædende Sit Ansigt. Hun bar dette sidste Skrig i Sig lige til den dag, hvor Hun sov ind. Hun led... Jeg er fyldt med bitterhed, Jeg lider stadig på grund af verdens mange synder, ondskab, lovløshed og egoisme. Mit Skrig forstærkes dag for dag. Jeg var ladt alene på Mit Kors, alene om at bære verdens synder på Mine Skuldre, alene om at lide, alene om at dø og udgyde Mit Blod, som dækkede hele jorden. Jeg forløste jer derved, Mine elskede. Det samme Skrig lyder nu på jorden som et fortidens ekko. Lever Jeg i fortidens skygge? Var Mit Offer forgæves? Hvorfor kan I da ikke høre Mit Skrig fra Korset? Hvorfor lukker I jeres ører og vil ikke høre Det?

Herre, til hvem er dette budskab beregnet.

Til alle dem, der har ører til at høre Mit Skrig.

Jeg blev meget rørt over at forstå, hvor meget Han led helt alene og stadigvæk lider.

Min Gud, Jeg siger ja til at være, som Du siger det i Dit budskab fra den 23. april: Dit offer, Din skydeskive. Lad Mig bære Dit Kors for Dig og lad Mig give Dig hvile. Lad Mig give Dig trøst. Jeg er ikke alene, som jeg mente før. Jeg er sammen med Dig!

Jeg elsker dig, lille due. Jeg har forkælet dig med alle Mine Gaver. Tillad Mig at bruge dig med henblik på Mine interesser og Min egen Ære. Hold ikke noget tilbage for dig selv, og se kun på Mine interesser. Herliggør Mig. Arbejd for Mig. Føj Mine Lidelser til dine lidelser

. Jeg ville ønske, at hele verden priste Dit Navn, og at dens røst ville nå Dig.

Enheden vil styrke Min Kirke. Enheden vil forherlige Mig. Vassula, elsk Mig.

Lær mig at elske Dig, sådan som Du vil det, Herre.

Ja, det vil jeg gøre. Jeg vil ikke forlade dig. Bliv ikke træt af at bære Mit Kors. Jeg er nær dig og deler det med dig, elskede.

Paris, i påsketiden:

Da Archimandriten (forstanderen i et ortodoks kloster) efter at have læst skrifterne sagde til mig: "Det er et under!" tænkte jeg også, hvor vidunderligt, hvor smukt af Gud, at Han giver os et budskab. Men på den anden side, hvor frygteligt - frygteligt, fordi det åbenbarer os en bedrøvet Gud, en lidende Gud. Gud giver et budskab, hvor Han er i pine, ulykkelig og forladt af mange. Det er et trist budskab.

Har jeg overhovedet lært noget, Jesus? Jeg spørger ikke for at tilfredsstille mig selv, men for i det mindste at vide, hvor jeg står; jeg mener, om jeg overhovedet gør fremskridt!

Vassula, Jeg, Jesus, står foran dig. Ja, du vokser virkelig. Jeg genoplivede dig fra de døde, og Jeg gav dig næring. Du spiser af Mit Brød. Mit Lys stråler på dig. Jeg er din Lærer, og du lærer af Visdommen.

Jesus, Du minder mig ofte om, at Jeg skal forblive lille og intet være. Nu siger Du til mig, at jeg vokser?

Ja, du skal vokse i ånd, i kærlighed, i beskedenhed, i ydmyghed, i trofasthed. Lad alle dyderne vokse i dig. Forbliv derimod fri for forfængelighed, for synd og alle de handlinger, der er modbydelige og frastødende i Min Øjne. Jeg vil have dig til at blive fuldkommen