Kain og Abel - 16/8



Min Gud, hvor Jeg elsker Dig!
Vassula, du er en pryd for Mine øjne. Lyt og skriv. Disse dages Abel skal leve. Stol blot på din Gud. Abel skal leve! Abel skal leve denne gang. Elskede, verden er i sin svaghed fyldt med Kain'er. Skulle Jeg evigt finde Mig i, at se Mine Abel'er blive dømt og dræbt af Kain'er? Hvor mange endnu skulle omkomme for Mine øjne? Nej, Vassula, Jeg har sår, der går op på ny. Denne generation er en flok Kain'er. Elskede, hver gang der fremstod en Abel, gentog en Kain sin forbrydelse uden nogen tøven. Forstår du, lille barn?
Gud syntes bedrøvet, da Han talte om dette, og også jeg blev sørgmodig.

Hvad er grunden til, at det sker?
Det er fordi Abel'erne er Mit afkom. De kommer fra Mig.
Og Kain'erne?
Kain'erne? De tilhører verden. De kommer fra mennesker. Denne gang vil Jeg træde imellem Kain og Min Abel. Jeg vil udrydde alt, der kommer fra Kain. Jeg vil slå våbnet ud af Kains hånd, og lade ham stå blottet. Han vil komme til at stå ansigt til ansigt med Abel uden våben. Vassula, Jeg vil gøre alt det her klart for dig. Vend dit ansigt mod Mig og se på Mine læber, så vil du forstå. Vil du stadig gerne arbejde for Mig?
Ja, Min Gud, hvis Du tillader mig det.

Jesus?
Jeg er Jesus Kristus, Guds Elskede Søn og Frelser Ja, Herre. Jeg er lykkelig - Han smiler.
Så kom. Vi vil arbejde sammen
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM