Du er blevet undervist af mig - 28/8 1987



Vassula, kom, lad Mine Værker blive oversat til fransk. Jeg vil hjælpe dig. Lad Mit brød frit blive givet videre.
Det vil jeg gøre, Herre. Jeg ved, at Du vil hjælpe mig.
Vassula, Jeg har udøst indsigter og lærdomme over dig. Du er blevet undervist af Mig. Jeg har givet dig Mit Brød fra Mine forråd. Jeg har givet dig frugt fra Min have. Jeg har indgydt Mine værker i dig for at oplyse denne verden, og derved åbenbaret Mit Ansigt. Kom, glem ikke, hvorfor Jeg har valgt dig. Vær tilfreds med det, Jeg giver dig, Min datter. Jeg har givet dig i overflod af Livets træ til også at give næring til andre. Støt dig til Mig. Vær afhængig af Mig. Vil du give Mig alt, du har?
Alt, jeg har, er Dit. Jeg ønsker ikke at holde noget tilbage for mig selv.
Alt du har, er i sandhed Mit, men Jeg har givet dig frihed, så at du kan vælge.
Kan vælge hvad, Herre?
Vælge mellem ondt og godt. Jeg har givet alle denne frihed til at vælge.
Hvis det er det eneste, jeg har, da vælger jeg at blive hos Dig.
Lad Mig da binde dig nærmere til Mig. Lad Mig lede dig derhen, hvor Jeg bliver søgt mest.
Jeg elsker Dig, Far. Lad Din vilje ske.
Elsk Mig, barn. Lyt til Mig. Ikke før den dag, hvor Jeg har fuldført Mine Værker, vil jeg løse dine lænker, så at du kan komme til Mig. Jeg vil tillade Mig at bruge dig, ved at du nedskriver Mine ønsker. Kærligheden elsker dig. Skriv Mit tegn:



Jesus Kristus, Guds elskede Søn og Frelser.


30/8 - 1987


Om aftenen:

Jesus?
Jeg Er. Vil du lade Mig hvile i dig?
Ja, Herre.
Søg Mig, Min blomst. Du må længes inderligt efter Mig. Velsign Mig.
Jeg velsigner Dig, Herre.
Modtag også Min velsignelse. Alene er du ikke!
Jeg følte Ham, som kunne jeg røre Ham.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM