Kontemplation - 7/8 1987

Jeg er.

Jesus gav mig igen billeder fra da Han blev pisket. Den højre side af Hans ansigt var helt opsvulmet. Igen var jeg helt sønderknust.

Vassula, Jeg elsker jer alle så meget!

Hurtigt, hurtigt. Her mente jeg: Skynd Dig og opfyld Din vilje, så at Du ikke lider mere. Jeg kunne ikke holde ud, at Han led.

Med Min kraft vil Jeg oprejse selv de døde. Vassula, Jeg ønsker at gøre sidste uges budskab mere klart for dig. Ved du, at Jeg tager bare en smule af Mit lys fra dig?

Det gør jeg.

Godt. Ved at tage bare en lille del af Mit Lys fra dig ernærer Jeg dit intellekt i den forstand, at Jeg får dig til at søge Mig mere, løfter dig til kontemplation og giver liv til din kontemplation - Jeg får den til at blomstre, så den må blive frugtbar.

Hvordan ernærede Du mig, før du bragte mig til dette?

Jeg gav dig gaver, som overskrider dit intellekts grænser. Nu ønsker Jeg, at du må trænge ind i et højere meditationsniveau. Vassula, du er nødt til at udvikle dig. Jeg beriger bare din føde ved denne lille forandring. Det vil Jeg, at du må forstå klart. Har Jeg ikke sagt til dig, at Jeg vil løsgøre dig i enhver forstand?

Jo, det har Du, Herre.

Ved at du nu er mere løsgjort vil Jeg sørge for at give liv til dine evner.

Indsigten Du talte om?

Ja, din indsigt. Jeg vil hjælpe andre ved at give dig den åndelige nåde.

Hvordan andre, Herre?

Du vil være i stand til at forstå Mine børn, og derved kan du hjælpe dem. Det, at Jeg tager lidt af Mit lys fra dig, må ikke få dig til at tro, at Jeg har forladt dig. Nej, Vassula, Jeg gør ikke andet end at føre din sjæl til hellighed.

Herre, jeg var bange for, at jeg skulle blive som en båd uden årer og drive baglæns og miste alt, Du havde lært mig. Jeg blev helt panikslagen.

Vassula, Jeg er nødt til at rense dig. Forstå, at en sjæl må igennem frygtelige ængstelser og smerter når den bliver renset; men dette siger Jeg til dig: Når du længes efter Mig, kommer du denne højere velsignelse nærmere.

Som er?

Som er kontemplation. Jeg ønsker, at din kærlighed må nå fuldstændighed, ved at du helt giver dig til Mig.

Jesus, min sjæl længes efter Dig.

Du lille, længes Jeg ikke også efter dig? Vi, os; kom, lad os gå.

Med "vi, os" minder Han mig om, at jeg skal tale med Ham og bruge netop de to ord. Nu forstår jeg, at Jesus lærer mig to ting samtidigt: Kontemplation og at have indsigt.

Den 26/7 havde jeg en fornemmelse af, at Gud forberedte mig på denne forandring. For den følgende dag var det allerede som om at Hans lys var blevet fjernet en smule. Der gik panik i mig. Min sjæl søgte straks efter årsagen: Eftersom jeg er skyldig og fuld af synd, prøvede jeg at regne ud, hvilke synder det kunne være, der havde gjort Ham så vred, at Han fjernede sit lys lidt fra mig. Havde jeg krænket Ham? Eller kunne det være Satan, der gjorde dette? Jeg tænkte, at om årsagen skulle være at finde i disse antagelser, så ville jeg i begge tilfælde gøre følgende: Klynge mig end mere til min Frelser, bede mere end ellers, meditere mere, til fulde bruge alle de andre nådegaver, Han har givet mig, føle Hans nærvær, tale med Ham mere end nogensinde før, aldrig glemme Hans nærvær, arbejde som aldrig før. Hvis det er Satan, vil han flygte i raseri. Jeg vil lade ham rase og han må lade mig i fred. På den anden side, hvis det kommer fra Gud, som en prøvelse, så vil jeg gerne bestå prøven som en god elev. Jeg ønsker, at Han må smile.

Der gik flere dage, uden at der skete nogen forandring. Jeg begyndte at give efter i styrke, og der begyndte at gå panik i mig. Jeg prøvede at tjene Ham med større iver og hengivenhed, men forstod ikke, hvorfor intet ville hjælpe - det troede jeg i hvert fald, at det ikke gjorde. Så forklarede min Frelser og Lærer mig, hvad det var, der skete. Hvor jeg troede, Han havde forladt mig, rensede Han mig i virkeligheden og løftede mig til et højere meditationsniveau, udviklede mit intellekt og indgød det et mere subtilt lys, nærede mig med indsigt.

Det er så tydeligt: Selv når det er mine egne følelser, jeg skal forklare, dikterer Gud for mig. Ordet "subtilt" blev sagt højt for mig, da jeg tøvede med hensyn til, hvordan jeg skulle beskrive dette lys. Jeg slog op i ordbogen for at finde ud af, hvad det betød - jeg vidste det ikke...