Alt, hvad jeg ønsker af dig, er kærlighed - 13/2 1987



Fred være med dig. Jeg er her. Det er Mig, Jesus, som leder dig, frygt ikke. Foren dig med Mig, Vassula. Alt, hvad Jeg ønsker af dig, er kærlighed.
Jeg er bekymret for budskaberne. Jeg føler mig ansvarlig. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal bære mig ad!
Jeg kan gøre det hele selv og er i stand til at hjælpe alle Mine børn uden din hjælp. Men som en Brudgom ønsker Jeg at dele alt med dig. Vær ikke bekymret for Jeg er Styrke, elskede. Støt dig til Mig og lad Mig lede dig. Husk, at det er Mig, der giver dig denne kraft til at møde Mig. Jeg beder dig om at elske Mig trofast. Elsk Mig inderligt. Trøst Mig, når jeg beder dig om trøst, for der er mange iblandt jer, der sårer Mig. Hver dag begås der utrolig mange synder, som bedrøver Min Sjæl og gør Mig bitter og fylder Mit bæger med sorg. De har totalt glemt Mig. Vassula, når en ægtefælle er bedrøvet, hvem vil han søge, hvis ikke til sin brud, der elsker ham.
Jeg vil trøste dig, så vidt jeg kan, men hvad skal jeg gøre? Jeg er så uværdig, jeg ved det. Jeg sårer dig nok uden at ville det, mine evner slår ikke til, og jeg er forlegen, når jeg skal tale med Dig, fordi jeg er så uværdig.
Jeg ved, at alt, hvad du sagde, er sandt, men har jeg ikke valgt dig, selv om Jeg var klar over alle dine svagheder? Jeg elsker dig, Vassula, og alt, hvad Jeg ønsker af dig, er et svar på Min Kærlighed.
Jeg elsker Dig virkelig meget. Du er hele tiden i mine tanker. Jeg lever for Dig. Jeg elsker Dig; hvor meget kan jeg ikke måle, men det kan Du. Jeg kan kun bede Dig om at lære mig at elske Dig mere, så det til sidst ikke mere kan måles.
Elskede, læn dit hoved ind til Mig og lad Mig salve dig med renhed, så du må blive en af mine blomster, som helt er gennemtrængt af Mig. Kom, Jeg vil give dig næring, du skal spise af Min hånd. Jeg vil lære dig at elske Mig endnu mere.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM