Himmelske værker kommer fra visdommen
- 18/2 1987



Fred være med dig. Vassula, du behøver ikke at skynde dig. Lær, at Jeg arbejder på en rolig måde. Hold dig nær ved Mig. Mit Lys dækker dig. Ingen, der kommer i din nærhed, kan røre dig eller skade dig. Mit Lys hviler på dig som en Frelsens Glorie. Din kærlighed til Mig helbreder og frelser mange vildfarne sjæle, som lever i fortabelse.

Vassula, de er som små børn, overladt til sig selv. De ved ikke, i hvilken retning de skal gå. De er vildfarne. Når Jeg er hos dem, nærer Jeg dem og giver Min Kærlighed til dem. Så er der nogen af dem, der følger Mig. Du hjælper dem til at elske Mig og følge Mig. Jeg bruger dig på denne måde, Vassula.
Skal jeg så være tålmodig over for dem og bede for dem hver dag?
Ja, vær tålmodig med dem, for de er Mine højtelskede. Helbred dem, elsk dem, Vassula.

Jeg underviser dig i Visdommen. Himmelske Værker kommer fra Visdommen.

Forstå Mig, når Jeg underviser dig. Kom, støt dig til Mig. Vil du gerne gå nu?
Nej, Jesus, vi fortsætter.
Oh, Min datter, Jeg elsker dig. Højtelskede, arbejd sammen med Mig og herliggør Mig. Jeg elsker din lidenhed. Du er Min blomst, som er gennemtrængt af Mig. Du har fuldstændig optaget Mig i dig. Barn, hav altid brug for Mig, for uden Mig vil du gå til grunde. Jeg vil give dig alt, hvad du har brug for, lige til det sidste. Giv Mig lov til at gøre med dig, hvad Jeg vil, for Jeg ved, hvad du trænger til.
Jeg følte det, som om jeg ikke vil være i stand til at nedskrive Guds vejledning. Det er svært. Hele tiden møder de onde ånder mig med afbrydelser og hån. Nogle gange føler jeg det, som om Gud fuldstændig har overladt mig til dem som deres legetøj. Jo længere tid, der går, desto værre bliver forulempelserne. Et stykke tid troede jeg, at Gud havde forladt mig. Forhånelserne er værre, end jeg kan nævne!
Vassula, tror du nogen sinde, Jeg vil forlade dig? Jeg er Trofastheden selv. Har du glemt Mine ord?
Det skyldes min svaghed!
Giv Mig nu din svaghed, så vil Jeg lade den blive opløst i Min Styrke. Kom, Jeg vil Selv helliggøre dig. I dig har Jeg nået Min himmel, for i dig finder Jeg hvile. Husk på, vi er forenede, og vore bånd er Fredens og Kærlighedens bånd. Disse bånd, som fastgør dine håndled og fødder til Mine, vil være der altid, for Min elskede, du er Min. Jeg har selv renset dig ved at forene dig med Mig. Jeg har vundet over dig. Jeg ønskede, at du skulle elske Mig. Frygt ikke, for det er Mig, Jesus, som holder dig oprejst. Du skal leve og føle Mit Nærvær. Alt, hvad Jeg beder dig om, er kærlighed. Elsker du Mig?
Det ved Du, jeg gør, Jesus.
Elsk Mig uden grænser. Se på Mig. Modtag Min Fred. Er der noget, du gerne vil fortælle Mig?
Ja, Jesus.
Jeg følte mig tynget af skyld over at måtte sige dette til Ham.

Jesus, selv om Jeg elsker at skrive disse budskaber ned og være sammen med Dig, er der også andre ting, jeg må gøre!
Vassula, lykkelige er de, som trækker sig tilbage fra deres beskæftigelser og følger Mig. Du vier virkelig meget af din tid til at skrive sammen med Mig, men lad Mig også sige dig noget andet. Jeg elsker også at se dig arbejde med mindre pligter, at udføre pligter, der er af ringe betydning, så længe du gør det med kærlighed. Hver lille gerning, du gør, uanset hvor lille og ubetydelig den er, bliver stor i Mine øjne og gør Mig glad - så længe disse små gerninger udføres med Kærlighed. Vær velsignet.

Om aftenen skulle vi have gæster, og jeg var ved at tælle tallerkener, servietter, osv. Jeg mente, jeg havde fået alt med på min bakke, men tøvede lidt og spurgte Jesus, som Jeg kunne mærke nær ved Mig: "Er der mere, vi har brug for?"
"Vi har brug for kærlighed, Vassula."
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM