Mit blod strømmer ud - 11/6 1987
Nu er de fleste af vore møbler allerede blevet fjernet. Jeg er nødt til at lede efter stole for at sidde ned og skrive. Huset er endnu i et rod efter at flyttemændene forlod det. Bunker af papir her og der, sko, flasker, dokumenter, bælter på alle borde. Og alligevel: På trods af alt dette arbejde med at flytte og de afskedsbuffet'er, vi arrangerer (én til 80 personer, en anden til 30), gav Guds hånd ikke efter på nogen måde. Jeg fandt altid tid til Ham til at skrive to eller tre timer dagligt. Han giver mig utrolig styrke, og jeg føler mig ikke det mindste træt. Jeg er i fuldkommen fred - Hans Fred.
Vassula, Min Sjæls elskede, forbliv nær ved Mig. Se på Mig, lad Min Finger røre dit hjerte. Mit barn, hvis du
vidste, hvor meget Jeg elsker dig. Jeg vil lede dig til det sidste. Jeg ønsker, at du må ofre mere for Mig. Vil du lide for Mig?
Ja, Herre, gør som Du ønsker.
Han havde før spurgt mig om dette, men da tøvede jeg, fordi jeg frygtede. Nu spurgte Han igen.
Vassula, Jeg er så glad! Vil du ofre dig for Mig som et lam?
Gør som Du ønsker, Herre.
Alt vil ikke være forgæves. Alt vil være for Freden og Kærligheden. Min tørst er stor, Vassula. Jeg vil lede dig til golde lande, hvor dine øjne vil skue, hvad du aldrig før har set. Jeg vil med Himmelsk Styrke lede dig ind i dybderne af Mit Blødende Legeme. Jeg vil med Min finger udpege alle de præstelige syndere, som er Mit Legemes torne. Jeg vil ikke skåne dem. Jeg er udmattet. Mine sår er mere åbne end nogensinde før. Mit Blod strømmer ud. Jeg bliver korsfæstet igen af Mine egne, Mine egne præstelige sjæle!
Min Gud, du giver Mig så megen smerte. Hvorfor gør de dette imod Dig? Hvorfor?
Vassula, de ved ikke, hvad det er, de gør. Elskede, arbejd med Mig, din Gud. Vær villig til at møde Mine lidelser og dele dem med Mig.
Det vil jeg, for at trøste Dig. Husk på dem, som elsker Dig!
De er Min Sjæls elskede. Jeg behøver flere af disse sjæle, der ofrer deres hjerter for Mig. Jeg elsker dem. Jeg stoler på dem. De modtager føde fra Mig, de er Mit offer, de er de bløde blomsterblade, der går i stedet for Mine torne - de er Min myrra. Vassula, frygt ikke. Vi vil trænge endnu dybere derind, hvor mørket råder. Jeg vil lede dig.
Senere begyndte min sjæl at føle Guds sorg. Alt - al slags mad og væske, som kom ind i min mund, smagte bittert.
Han lod mig drikke af Sit Bæger. Så havde jeg problemer med at trække vejret. Jeg havde ondt i min sjæl og i mit legeme.
|