Jeg ønsker at påminde dem om mine veje - Dhaka, 30/6 1987
Jeg skyndte mig, fordi jeg kunne mærke Jesus tilskynde mig til at skrive.
Jeg kaldte på dig!
Jeg følte og så at Jesus var lykkelig.
Ja, det er jeg. Jeg er lykkelig! Kom, lad os arbejde. Jeg vil gentage Mine ønsker. Vassula, frygt ikke for at fremvise Mine Værker.
Herre, jeg synes, jeg minder om vores gode ven, Martha, den impulsive. Ligesom hende er jeg nu også utålmodig. Jeg ø
nsker, at tingene må ske hurtigt: I morgen, i dag, om muligt nu, så at alle Dine ønsker må blive opfyldt NU. At torne må blive pillet ud og kastet bort, spydet trukket ud af Dit Hjerte, og alle Dine ønsker opfyldt!
Vassula, forhast dig ikke.
Jeg kunne føle hans Hånd stryge mig over hovedet.
Hør igen Mine ønsker. Jeg ønsker at påminde dem om Mine veje. Jeg ønsker, at de må holde op med at kaste giftpile mod hverandre. Vassula, var Jeg en politiker?
Jesus overraskede mig med spørgsmålet. Der var en anden tone i Hans Stemme.
Nej, denne gang er det noget som selv jeg ved besked om - Du var ingen politiker...
Præcis. Jeg var ingen politiker. Vassula, hvem siger du, at Jeg var?
Du mener, da Du var i kødet, Herre?
Ja.
Guds elskede Søn.
Ja, der ser du, selv du var klar over, at Jeg ikke var en politiker. Vassula, lad Mig nu se...
Jesus tænker i sin sædvanlige stilling: Den ene arm over maven og den anden arm støttet på hoften og pegefingeren på kinden.
Har du på noget tidspunkt i al den tid, Jeg har ledt dig, følt det mindste spor af ondskab fra Min side?
Nej, ikke det mindste, Herre, aldrig.
Godt.
Hvad vil du sige med dette, Herre?
Hvordan har du følt dig, Vassula?
Jesus ignorerede mit foregående spørgsmål.
Jeg har følt mig forkælet af Dig, elsket ekstremt meget, knuget, tilgivet.
Fortsæt.
Jeg følte mig opløftet af Din kærlighed, fredfyldt, vidunderligt. Jeg har aldrig følt mig så lykkelig som når jeg er sammen med Dig og med Din kærlighed, der atter viser mig vejen, lærer mig kærlighed, hellighed, ydmyghed.
Ja, der ser du Vassula. Intet spor af politisk postyr; intet.
Jesus gjorde en bevægelse med Sin hånd, for at tydeliggøre sit "intet".
Det er sådan, at Jeg er. Jeg er ren Kærlighed, og det er sådan, at Jeg ønsker, at Mine sande, virkelig sande, tilhængere skal være. Hør på Mig: Jeg er Kirken. Glem aldrig dette. Modtag Min Fred, Vassula.
Jeg elsker Dig til vanvid, og Du ved det, Jesus.
Elskede, Mit Hjerte vil opsluge dig med sin Kærlighedsflamme. Tillad Mig at bevare dig i Mit Hjerte.
Jeg kom til at tænke på synet.
De fem stråler kommer ud af Mine fem Sår.
Og lyset på en af strålerne?
Jeg ønsker, at du skal indføre lyset.
Under korsvejsandagten?
Ja.
Så så jeg Dig.
Ja, jeg bar Min tornekrone, husker du?
Ja, det gør jeg. Men hvad betød den sidste scene?
Det var min salvelse.
Og hvorfor blev jeg skubbet, så at jeg til sidst lå udstrakt på jorden?
Fordi du skulle tilbede mig udstrakt på jorden.
Og bægeret, Herre?
Det er så at du må rense dig og ære Min Hellige Eukaristi.
Tak, Herre.
Vassula, dybt i Mit Legeme sidder spydets spids, der gennemborer Mit Hjerte. Det er der altid. Jeg ønsker spydet fjernet. Herliggør Mit Legeme ved at oprette Fred, Enhed og Kærlighed.
Elskede Gud, det er alt sammen så utydeligt for mig. Jeg forstår ikke betydningen af dine ord.
Fjern de torne, der er trængt ind i mit Hoved. Vassula, vil du gøre dette for Mig? Jeg vil altid være foran dig. Helbred Mit
Legeme, giv det lindring. Mine fem sår er vidt åbne. Elsk Mig, pryd Mig, besmyk Mig, mind dem om de første Kristne, som elskede Mig mere end deres eget liv.
Herre, jeg kan ikke gøre mere end at fotokopiere dine budskaber og give dem videre!
Du vil gøre meget mere end dette. Glem ikke, hvem det er, der
leder dig.
Ja, Herre. Jeg er afhængig af Dig.
|