Spred mine frø - 5/5 1987
Når jeg føler Guds Kærlighed komme over mig, svimler det næsten for mig. Når Han ligesom smelter mig sammen med sit Legeme, og mit tilintetgøres, føler jeg mig ligesom luft, som om jeg virkelig er ånd uden kød. Det er en nærmest ekstatisk tilstand. Ord kan ikke fuldstændigt beskrive, i hvilken tilstand Hans Kærlighed kan bringe mig. Hans Nåde og Hans Godhed er ubeskrivelige, der findes ikke udtryk, der kan gengive Hans Helligheds storhed og glans. Og jeg, som afviste Ham, før Han kom til mig!
Vassula, kom til Mig. Mine fem Sår er åbne. Vassula, Jeg ønsker,
at du trænger dybt ind i Mine Sår og føler Min smerte. Kom og lad Blodet i Mine Sår hellige dig. Ær Mig. Jeg vil lede dig, Min datter. Jeg giver frit, giv derfor også du frit. Jeg, Herren, vil komme tilbage med Min Hellige Bog.
Jesus havde en lille bog med Sig.
Prøv, om du kan se, hvad der står, og læs, hvor Jeg peger: "
Min brud, Min Sjæls velsignede, Min datter, giv føde til Mine lam. Spred Mine frø. Lad dem give rig afgrøde, høst den og uddel Mit Brød frit. Jeg er Livets Brød. Giv Mine får næring. Jeg er altid med dig, lige indtil tidernes ende.
Min Gud, tak for Dine budskaber. Det lyder så tørt med disse fattige ord, men jeg er nødt til at skrive dem ned. Må Dit Navn være velsignet i al evighed.
Jeg elsker dig. Jeg vil ikke forlade dig. Vi vil arbejde sammen. Bliv ikke træt af at skrive. Nu har Jeg beseglet Mit Fredens og Kærlighedens Budskab. Jeg baner vejen, Vassula, kom til Mig.
Jeg vil følge Dig, Herre. Jeg elsker Dig.
Lad Mig frit handle i dig.
Herre, lad Din Vilje ske.
Jeg vil undervise dig i Visdom.
|