En vision af helvede - 7/3 1987

Vassula, Jeg Jesus, elsker dig. Elskede, Jeg har hvilet Mig. Kom, Jeg er glad; tro Mig, Jeg føler Mig udhvilet! Lad os arbejde med kærlighed og råde bod på andres misgerninger. Kom, Jeg vil lære dig at sone. Jeg er Livets Eliksir. Jeg er Opstandelsen.

Jesus, hvor jeg ønsker, at hver sjæl må elske Dig! Det må være forfærdeligt ikke at få et gensvar på en kærlighed så stor som Din!

Mit ønske er allerede indpodet i din sjæl. Min datter, fyld Mig med glæde og lær at sige: "Lad os arbejde, lad os gøre det eller det", brug ordet "os". Vi er forenede for altid! Glæd Mig ved at sige: "Fader, må Din Vilje ske." Nægt Mig intet. Min datter, i dag vil du følge Mig i Min fjendes mørke rige for at se, hvordan de sjæle, der har afvist Mig, lider.

Jesus, er de fortabte for evigt?

De i helvede er. Men de andre i skærsilden er frelst ved hjælp af Mine højtelskedes kærlighed. For de gør bod og soner.
Frygt ikke, for Mit Lys beskytter dig og Jeg er med dig.

Jeg befandt mig under jorden. Det så ud som en underjordisk hule, mørk, kun oplyst af ild. Der var fugtigt, og jorden var fugtig og klistrede til fødderne som snavset, sort mudder. Jeg så flere sjæle stå på række. De var bundne, og kun deres hoveder kunne ses. Deres ansigter var fulde af smerte. Der var megen larm. Det lød, som var der store maskiner af jern i arbejde. Man hørte råb og hamren, hjerteskærende skrig. Der var stort røre.

Foran disse ansigter stod en mand med udstrakt hånd, og i hans hånd var der lava. Hans arm svingede fra højre til venstre, og han hældte og sjaskede den glohede lava ud over ansigterne, der var hævede af brandsår.

Denne mand - som jeg forstod var Satan - lagde pludselig mærke til vor tilstedeværelse. Han vendte sig om og råbte: "Se på hende!" Han spyttede på jorden i afsky og raseri ved synet af Jesu og min tilstedeværelse. "Elendige orm! Se på hende; nu får vi også orme her til at suge vort blod. Skrub af!" Han sagde henvendt til mig: "Se!" Og igen kastede han hed lava på disse ansigter. Jeg hørte dem råbe: "Oh, lad os dø!"

Satan så ud som en sindssyg. Han skummede af raseri og råbte: "Lyt, jordens skabninger, til mig vil I komme!" Jeg tænkte blot, at selv om han truede, var han en tåbe, siden han troede, at han til sidst ville vinde. Han må have læst mine foragtende tanker og sagde meget truende: "Jeg er ingen tåbe..." Så fortsatte han med sarkasme og en ondskabsfuld latter: "Kære elskede sjæle! Hørte I, hun kaldte mig tåbe! Jeg vil lade jer betale for hendes ord." Han skulle til at tage ny lava og kaste den igen. Jeg vendte mig fortvivlet til Jesus og bad Ham om at gøre noget! At stoppe ham! "Jeg vil stoppe ham," svarede Jesus. I samme øjeblik, Satan havde løftet sin arm for at kaste lavaen, fik han ondt i den, og han skreg af smerte. Han forbandede Jesus og sagde til Mig: "Heks! Forsvind! Ja, forsvind, gå din vej!"

Fra den dybeste skærsild, den nærmest helvedes porte, hørte jeg sjæle, der råbte: "Frels os! Frels os!" Så var der en, der trådte frem fra helvede, og Satan spurgte ham: "Gør du dit arbejde? Gør du, som jeg har sagt, at du skal gøre? Gør hende fortræd, udryd hende. Tag modet fra hende!" Jeg vidste, at Satan hentydede til mig. Han ville, at hans "discipel" skulle søge at hindre mig i at møde Jesus ved at indgive det forkerte ord eller ved at ødelægge budskabet, jeg får.
Jeg spurgte Jesus, om vi ikke godt kunne gå. Han sagde:

Kom, lad os gå. Jeg vil bede dig om at nedskrive alt dette. Jeg vil hjælpe dig med at redigere det. Vær Mig nær, elskede. Jeg vil have mine børn til at forstå, at deres sjæle eksisterer, og at det onde er en realitet.
Alt det, som står skrevet i Mit Hellige Ord, er ikke en myte. Satan eksisterer og søger at fordærve jeres sjæle. Jeg lider ved at se jer slumre og ikke være opmærksomme på hans eksistens.
Jeg kommer og giver jer advarsler, giver jer tegn, men hvor mange af jer vil blot opfatte Mine advarsler som ren myte? Mine Elskede, Jeg er jeres Frelser, fornægt ikke Mine ord, vend tilbage til Mig og føl de kærlighedssmerter, Jeg lider for jer. Hvorfor, hvorfor er I så villige til at kaste jer for Satans fødder? Åh kom! Alle I, der ikke længere tror på Mig. Kom til Mig alle I, der har forladt Mig! Kom og se, for nu er det tid til at lytte. Alle I, der sårer Min Sjæl, rejs jer. Vågn op og se Mit Lys. Vær ikke bange for Mig. Jeg har tilgivet jer. Jeg vil tage jeres synder fra jer, og Mit Blod vil tvætte dem. Jeg vil lade jeres svagheder være upåtalte og tilgive jer. Kom og drik Retskaffenhedens Dug. Den vil genoprette jeres sjæle, som er direkte på vej mod fortabelsen. Jeg kommer for at lede efter jer. Jeg kommer og søger efter Mine fortabte får. Vil Jeg som den Gode Hyrde se på, at I går fortabt, og forblive uanfægtet? Vassula, er du villig til at bede for alle dem, der er på fortabelsens vej?

Nu, Jesus?

Ja, nu.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, Herre.

Jeg vil lære dig det. Lyt til Mig og gentag efter Mig:

Oh Hellige Fader, ved Din Magt og ved Din Barmhjertighed
bønfalder jeg Dig,
saml alle Dine får;
tilgiv dem
og lad dem vende tilbage til Dit Elskede Hjem.
Se på dem som Dine børn,
og velsign dem med Din Hånd.
Amen.

Kom ind i Mit Hjerte, Vassula, for i Mit Hjerte findes dyb Fred.