Jeg vil have dig til at være fuldkommen - 19/3 1987
Jeg er her, det er Mig, Jesus. Vassula, løft dig op til Mig. Jeg vil have dig til at være fuldkommen. Glæd Mig og bliv fuldkommen. Er du villig til at blive fuldkommen?
Jeg var målløs.
Jeg ønsker, at du skal være det. Jeg beder dig om det, Vassula.
Men Herre, det er helt umuligt at blive fuldkommen. Sådan som Jeg er, er det for mig allerede en hel del at være nogenlunde god.
Vassula, Jeg vil lære dig at blive fuldkommen. Jeg siger dig i sandhed, at det ikke er umuligt, men du må lade Mig danne dig.
Giv dig helt hen til Mig, så vil Jeg forme dig, så du bliver sådan, som Jeg ønsker, at du skal være.
Jesus, jeg tror ikke, at jeg nogen sinde kan blive det. Jeg er svær at forme. Det vil være som at prøve på at
forme en klippe.
Vassula, oh Vassula, stoler du ikke på Mig? Jeg er Gud, og Jeg kan forme selv klipper, så at de får den form, Jeg
ønsker, de skal have. Ved du, hvorfor Jeg har valgt dig?
Ja, Herre.
Her er endnu en grund: Jeg valgte dig, fordi du er svag, og din svaghed fortryller Mig. Barn, kom og føl Mit Hjerte. Mit Hjerte længes efter at være elsket. Kom og føl Mit Hjerte med dit sind. Vassula, er du parat? Føl Mig.
Jeg var som forstenet.
Gør Mig ikke ked af det, kom og føl Mig. Du føler Mig ikke.
Nej, jeg har ikke følt Dig. Jeg havde ikke mod til at gøre det.Vil du fortælle Mig din vanskelighed?
Nu bliver det endnu værre.
Hvorfor?
Min forlegenhed. Jeg føler mig forlegen, jeg føler mig ydmyget.
Vassula, hvorfor? Gør Mig ikke ked af det og sig Mig dit problem.
Jeg var flov over at skulle røre ved Dit Hjerte. Det er, som om jeg så mig selv som en spedalsk, der kommer og rører ved den, der er rask. Hvem er jeg at ville nærme mig til Dig?
Hver gang du føler dig forlegen, elsker Jeg dig endnu mere. Min datter, eftersom vi er forenede for evigt, og du er i Mig, vil Jeg
tillade Mig at trænge dybt ind i dit hjerte. At gifte dig med Mig betyder, at Jeg bliver forherliget, og du bliver renset. Vi er forenet.
Ja, Herre, men se med hvem, Du er forenet!
Jeg elsker dig. Kom og støt dig til Mig nu.
Senere:
Vassula, føl Mit Hjerte.
Jeg følte Hans Hjerte, som var meget varmt og bankede med ønsket om at blive elsket.
Du behøver ikke at være forlegen ved at føle Mit Hjerte. Jeg er din Gud, og Jeg beder dig om dette. Tillad Mig at
bruge dig, som Jeg ønsker. Tillad Mig at give dig et kys.
Jeg blev mistænksom: Var det djævelen, som prøvede at lokke mig i en af sine fælder?
Jeg er Herren, Jesus Kristus. Vær ikke bange!
Jeg var stadig på vagt. Jeg havde ikke mærket det onde omkring mig, men var alligevel mistænksom.
Frygt ikke.
Jeg kunne ikke "frigøre" mig. Denne følelse af "spedalskhed" vendte tilbage til mig. Jeg rørte mig ikke.
Ved du, hvor meget Jeg elsker dig?
Ja, det ved jeg, Jesus.
Hvorfor afviser du så Mit Kys?
Fordi Jeg ikke er værdig til et kys fra Dig.
Vassula, har Jeg ikke før bedt dig om ikke at nægte Mig noget? Hvad svarede du Mig?
At jeg aldrig ville nægte Dig noget.
Ja. Hvorfor afviser du så Mit Kys? Vassula, afvis Mig aldrig. Hvis Jeg beder dig om noget, er det af Kærlighed. Tillad Mig at
give dig et kys, tillad Mig at gøre det! Kom til Mig og mærk Mit Kys, et Himmelsk Kys på din pande. Er du parat?
Jeg elsker dig.
Jesus kyssede min pande. Han efterlod mig helt henrevet... Hvordan skal jeg forklare det? Han gav mig en helt utrolig følelse af fred i sjælen. Mit åndedrag syntes at gå igennem mine lunger og derpå fylde hele mit legeme, hvorved jeg havde følelsen af at være af ren og skær luft.
Jeg elsker Dig.
De to følgende dage følte jeg mig som et hulrum, gennemsigtig som glas, som krystal!
|