Maria er himmelens dronning - 8/10 1987



Jesus?
Jeg Er.
Jesus, jeg ønsker at gøre bod for enhver fornærmelse mod vor velsignede Moder. Jeg kan ikke tåle at høre Dine skabninger krænke Hende, særligt ikke præster. Jeg vil hellere forsvare Hende, om jeg så skulle dø for det.
Vassula, Jeg vil lade dig forstå, hvordan Kærligheden lider ved at høre de fornærmelser. Vassula, lad det blive kendt, at Jeg, Herren, ærer Min Moder. Lad det blive kendt for dem, der krænker Hende, at Hun er Himmelens Dronning, og at Jeg, Herren, på Hendes Hoved har placeret en krone, en krone af tolv stjerner. Hun regerer, elskede, og det står skrevet i Mit Ord. Jeg ærer Min Moder, og som Jeg ærer Hende, sådan skal også I ære Hende. Jeg elsker dig. Både Min Moder og Jeg velsigner dig
Herre, den protestantiske præst nægtede, at hun er vores hellige Moder, som vi skulle ære, og da jeg sagde til ham, at Du sagde det fra Korset, sagde han, at Du kun havde ment det for Johannes, og at der intet sted i Biblen står skrevet, at Hun også er vores Moder, og at vi er Hendes børn.
Men Jeg siger dig igen, datter, at Min Moder også er jeres Moder. I er Hendes børn. Det står skrevet i Mit Ord, og Jeg siger det påny for dem, som ikke er klar over det. Skriften siger...
Hvor, Herre?
... i Johannes' Åbenbaring, at da Satan ikke havde held af sin forfølgelse af Min Moder, vrededes han på hende og gik bort for at gøre krig mod resten af Hendes børn, alle dem, som holder budene og bærer vidnesbyrd om Mig
Tak, Herre Jesus, fordi du hjælper mig.
Vassula, Jeg har sagt til dig, at Jeg altid står foran dig. Forbliv lille, så at Jeg kan fuldføre Mine Værker. Jeg elsker dig
Jeg elsker Dig, Herre, og velsigner Dig.
Vi, os?
Ja, Herre.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM