Jeg står for døren og banker - 7/9 1987
Fred være med dig, datter. Husk på disse ord. Jeg vil sige dem til dig en gang igen. Husk på dem i endnu højere grad nu: "Jeg, Herren, står for døren og banker. Hvis en af jer hører Mig kalde og åbner døren, vil Jeg komme ind og dele hans måltid side om side med ham. Dem, som viser sig at sejre, vil Jeg tillade at dele Min Trone, ligesom Jeg selv sejrede og tog sæde med Faderen på Hans Trone. Om nogen har ører at høre med, lad ham høre, hvad Ånden siger til Kirkerne". Datter, sig det til dem, fortæl dem om det. Mind dem om Mine Ord, for de har glemt dem.
Jesus, hjælp mig.
Jeg vil altid hjælpe dig, Vassula.
Jeg sukkede.
Tak, Herre.
8/9 1987
Vassula, gør Mig glad ved at modtage Mig. Jeg ønsker, at du følger Mig. Jeg vil føre dig til at møde Mig ved Mit tabernakel. Modtag Mig, og Jeg vil velsigne dig.
Jesus kalder mig atter til at modtage Nadveren.
Jeg elsker dig.
Jeg elsker Dig, Herre. Jeg vil komme.
|