Bibelhenvisninger til den indledende introduktionstekst "Budskaber fra Jesus Kristus til hele menneskeheden"
til budskaberne fra www.thewarningsecondcoming.com

Bibelhenvisningerne fra vores lille indledning til "The Warning" budskaberne på forsiden af Profeti.dk er citeret fra en ældre udgave af Bibelselskabets autoriserede udgave af Biblen, da oversættelsen fra ældre udgivelser vurderes at være bedre.

Nedenstående bibeltekster er dog hentet fra den nyeste autoriserede oversættelse fra Det Danske Bibelselskab fra 1992, som er den eneste udgave, der er lagt ud på nettet.

http://old.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm

Link til udskrivning af indledende tekst og bibelhenvisninger i printvenlig udgave.

Amos' bog. Kapitel 3.

Profeten må forkynde Herrens straf

v1 Hør det ord, som Herren taler mod jer, israelitter, mod hele den slægt, som jeg førte op fra Egypten:
v2 Kun jer kendes jeg ved
blandt alle jordens folk,
derfor straffer jeg jer
for alle jeres synder.

v3 Følges to mennesker ad,
uden at det er aftalt?
v4 Brøler en løve i skoven,
hvis den ikke har bytte?
Knurrer en ungløve i sin hule,
uden at den har fanget noget?
v5 Falder en fugl til jorden,
hvis den ikke er ramt?
Klapper en fælde i,
hvis der ikke er fangst?
v6 Mon der stødes i horn i byen,
uden at folk bliver forfærdede?
Mon der sker en ulykke i byen,
uden at Herren har gjort det?
v7 Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.
v8 Løven brøler,
hvem frygter da ikke?
Gud Herren taler,
hvem profeterer da ikke?
Samarias skyld og straf

v9 Råb ud over paladserne i Ashdod
og paladserne i Egypten:
»Saml jer på bjergene omkring Samaria,
og se de mange rædsler i byen
og undertrykkelsen derinde!«
v10 De kender ikke til at øve ret,
siger Herren,
de ophober vold og ødelæggelse i deres paladser.
v11 Derfor siger Gud Herren:
Fjenden skal omringe landet;
han skal rive din fæstning ned
og plyndre dine paladser.
v12 Dette siger Herren: Som hyrden redder et par skinneben eller en ørelap fra løvens gab, sådan skal israelitterne reddes, de som i Samaria sidder ved lejets fodstykke og divanens hovedgærde!

v13 Hør det, og advar Jakobs hus,
siger Gud Herren, Hærskarers Gud.
v14 Den dag jeg straffer Israel
for dets overtrædelser,
lader jeg straffen ramme
altrene i Betel;
alterets horn hugges af
og falder til jorden.
v15 Jeg knuser både vinterbolig
og sommerbolig,
elfenbenshusene går til grunde,
og de store huse forsvinder,
siger Herren.

Matthæusevangeliet. Kapitel 24.

De sidste tiders tegn og Jesu genkomst

v1 Jesus forlod templet, og da han var på vej ud, kom hans disciple hen til ham og pegede på tempelbygningerne.
v2 Men han sagde til dem: »Ser I alt dette? Sandelig siger jeg jer: Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.«
v3 Mens han sad på Oliebjerget, kom hans disciple, da de var alene, hen til ham og sagde: »Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?«
v4 Jesus sagde til dem: »Se til, at ingen fører jer vild!
v5 For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild.
v6 I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden.
v7 For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv.
v8 Alt dette er begyndelsen på veerne.
v9 Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn.
v10 Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden.
v11 Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild.
v12 Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. v13 Men den, der holder ud til enden, skal frelses.
v14 Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.
v15 Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det! – v16 da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene;
v17 den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset;
v18 og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe.
v19 Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage.
v20 Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat.
v21 For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme.
v22 Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet.
v23 Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; v24 for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.
v25 Nu har jeg sagt jer det forud.
v26 Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke.
v27 For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.
v28 Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.
v29 Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes.
v30 Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed.
v31 Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.

Lignelsen om figentræet

v32 Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær.
v33 Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren.
v34 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker.
v35 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
v36 Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.
v37 Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme.
v38 For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken;
v39 og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være.
v40 Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
v41 To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

Årvågne tjenere

v42 Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.
v43 Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus.
v44 Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.
v45 Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid?
v46 Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. v47 Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer.
v48 Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig!
v49 og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre,
v50 så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender,
v51 og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

Markusevangeliet. Kapitel 13.

De sidste tiders tegn og Jesu genkomst

v1 Da Jesus forlod templet, sagde en af hans disciple til ham: »Mester, se alle de store sten og alle de store bygninger!«
v2 Og Jesus sagde til ham: »Ser du disse mægtige bygninger? Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.«
v3 Mens han sad på Oliebjerget over for templet, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham, da de var alene:
v4 »Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på, at alt det skal til at fuldendes?«
v5 Jesus begyndte så at tale til dem: »Se til, at ingen fører jer vild!
v6 Der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og de skal føre mange vild.
v7 Og når I hører krigslarm og rygter om krig, så lad jer ikke skræmme. Det skal ske, men det er endnu ikke enden.
v8 For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, sted efter sted skal der komme jordskælv, og der skal komme hungersnød. Dette er begyndelsen på veerne.
v9 Men tag jer i agt! Man skal udlevere jer til domstolene, og I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem.
v10 Først skal evangeliet prædikes for alle folkeslag.
v11 Og når de fører jer for retten, skal I ikke på forhånd bekymre jer om, hvad I skal sige; men det, som bliver givet jer i samme stund, det skal I sige; for det er ikke jer, der taler, men Helligånden.
v12 En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod forældre og få dem dømt til døden.
v13 Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.
v14 Når I ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor han ikke bør stå – den, der læser dette, skal mærke sig det! – da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene;
v15 og den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset;
v16 og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe.
v17 Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage.
v18 Bed til, at det ikke skal ske om vinteren.
v19 For de dage skal være en trængselstid, som der ikke har været magen til fra skabelsens begyndelse, da Gud skabte verden, indtil nu og heller aldrig vil komme. v20 Og hvis Herren ikke afkortede de dage, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld, dem som han har udvalgt sig, har han afkortet de dage.
v21 Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! Se dér! så tro det ikke;
v22 for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre tegn og undere for om muligt at føre de udvalgte vild.
v23 Men tag jer i agt! Jeg har sagt jer det hele forud.
v24 Men i de dage efter denne trængsel skal solen formørkes og månen ikke skinne v25 og stjernerne falde ned fra himlen og kræfterne i himlen rystes.
v26 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyerne med megen magt og herlighed.
v27 Og da skal han sende englene ud, og han skal samle sine udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens yderste grænse til himlens yderste grænse.

Lignelsen om figentræet

v28 Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær.
v29 Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at han står lige for døren.
v30 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker.
v31 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ikke forgå.
v32 Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlen eller Sønnen, men kun Faderen.

Årvågne tjenere

v33 Tag jer i agt, hold jer vågne! For I ved ikke, hvornår tiden er inde.
v34 Det er ligesom med en mand, der skulle rejse til udlandet; han forlod sit hus og gav sine tjenere fuldmagt, hver enkelt sin opgave, og dørvogteren pålagde han at våge.
v35 Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry;
v36 lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer.
v37 Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Våg!«

Lukasevangeliet. Kapitel 21.

v1 Og han så op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken.
v2 Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den,
v3 og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre.
v4 For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«

De sidste tider og Jesu genkomst

v5 Da nogle talte om, at templet var smykket med smukke sten og tempelgaver, sagde han:
v6 »Det, I dér ser – der skal komme dage, da der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.«
v7 De spurgte ham: »Mester, hvornår skal dette da ske, og hvad er tegnet på, at det skal til at ske?«
v8 Han svarede: »Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke!
v9 Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. For det skal ske først, men enden er der ikke straks.«
v10 Da sagde han til dem: »Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land.
v11 Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen.
v12 Men før alt dette sker, vil man lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagogerne og kaste jer i fængsel, og I vil blive ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn.
v13 Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd.
v14 Læg jer så på sinde, at I ikke skal forberede jer på, hvordan I skal forsvare jer, v15 for jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige.
v16 I vil blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få dømt til døden,
v17 og I skal hades af alle på grund af mit navn.
v18 Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt.
v19 Ved at holde ud skal I vinde jeres liv.
v20 Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær.
v21 Da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen.
v22 For det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse.
v23 Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. For der skal komme stor nød over landet og vrede over dette folk.
v24 De skal falde for skarpe sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.
v25 Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen.
v26 Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes.
v27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.
v28 Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.«

Lignelsen om figentræet

v29 Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer.
v30 Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. v31 Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.
v32 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker.
v33 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Formaning til årvågenhed

v34 Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer
v35 som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. v36 Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.«
v37 Om dagen underviste han på tempelpladsen, men om aftenen gik han ud til det bjerg, som hedder Oliebjerget, og overnattede der.
v38 Tidligt om morgenen kom hele folket til ham på tempelpladsen for at høre ham.

Lukasevangeliet. Kapitel 18,8.

Lignelsen om enken og den uretfærdige dommer

v1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte.
v2 Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker.
v3 I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!
v4 Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker,
v5 vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.«
v6 Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger!
v7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente?
v8 Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«

Johannes Åbenbaring. Kapitel 24.

Spørgsmålet om Jesu myndighed

v1 Og det skete en af de dage, da han underviste folket på tempelpladsen og forkyndte evangeliet, at ypperstepræsterne og de skriftkloge sammen med de ældste kom hen til ham
v2 og spurgte: »Sig os, med hvilken ret gør du dette, eller hvem er det, der har givet dig ret til det?«
v3 Han svarede dem: »Jeg vil også spørge jer om noget. Sig mig:
v4 Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker?«
v5 De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke?
v6 Men hvis vi siger: Fra mennesker! vil hele folket stene os, for de er overbevist om, at Johannes var en profet.«
v7 Og de svarede, at de ikke vidste, hvorfra den var.
v8 Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.«

Lignelsen om de onde vinbønder

v9 Og han fortalte folket denne lignelse: »En mand plantede en vingård og forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands i længere tid.
v10 Da tiden var inde, sendte han en af sine folk til vinbønderne, så de kunne aflevere en del af vingårdens høst til ham. Men vinbønderne pryglede ham og sendte ham tomhændet bort.
v11 Han sendte så en anden af sine folk; også ham sendte de tomhændet bort, da de havde pryglet og vanæret ham.
v12 Derpå sendte han en tredje, men også ham slog de til blods og smed ham ud.
v13 Så tænkte vingårdens ejer: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min elskede søn. De vil sikkert undse sig for ham.
v14 Men da vinbønderne så ham, talte de med hinanden og sagde: Det er arvingen. Lad os slå ham ihjel, så arven bliver vores.
v15 Og de smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre ved dem?
v16 Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre.« Da de hørte det, sagde de: »Det må aldrig ske.«
v17 Men Jesus så på dem og sagde: »Hvad betyder så det, der står skrevet:
Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten?
v18 Enhver, som falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.«
v19 Så søgte de skriftkloge og ypperstepræsterne at lægge hånd på ham med det samme, men de frygtede for folket; for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse.

Spørgsmålet om skat til kejseren

v20 Og de holdt øje med Jesus og sendte nogle, der foregav at være ærlige folk, men skulle udspionere ham for at fange ham i hans ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og i statholderens magt.
v21 De spurgte ham: »Mester, vi ved, at det, du siger og lærer, er rigtigt, og at du ikke gør forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej.
v22 Er det tilladt, at vi giver kejseren skat, eller ej?«
v23 Men Jesus gennemskuede deres list og sagde til dem:
v24 »Vis mig en denar! Hvis billede og indskrift bærer den?« »Kejserens,« svarede de.
v25 Han sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« v26 De var ikke i stand til i folkets påhør at fange ham i hans ord, og de undrede sig over hans svar og tav.

Spørgsmålet om opstandelsen

v27 Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham:
v28 »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom.
v29 Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs.
v30 Så giftede den anden
v31 og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn.
v32 Til sidst døde også kvinden.
v33 Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.«
v34 Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort,
v35 men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort.
v36 De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn.
v37 Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for ›Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud‹.
v38 Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.«
v39 Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.«
v40 De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget.

Davids søn eller Davids herre

v41 Han spurgte dem: »Hvordan kan man sige, at Kristus er Davids søn?
v42 David siger jo selv i Salmernes Bog:
Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
v43 indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!
v44 David kalder ham altså herre, hvordan kan han så være hans søn?«

Advarsel mod de skriftkloge

v45 Mens hele folket hørte det, sagde han til disciplene:
v46 »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og ynder at lade sig hilse på torvet og at sidde øverst i synagogen og til højbords ved måltider.
v47 De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.«

Udskrivning af indledende tekst og bibelhenvisninger i printvenlig udgave