|
I 1990, da den nye film "Indfrielsens
bjerg", som handler om de usædvanlige begivenheder i Akita
i Japan, blev vist første gang på irsk tv, indeholdt
den overraskende nok en kort sekvens om en lidet kendt række
af budskaber fra Jomfru Maria, som en ung husmoder i Co. Mayo i Irland,
Mrs. Christina Gallagher, havde modtaget siden begyndelsen af 1998.
Siden da er kendskabet til de pågældende budskaber og
de begivenheder, de er forbundet med, blevet mere udbredt. De påståede
budskaber har gjort et dybt indtryk på mange af de mennesker,
der har hørt førstehåndsoplysninger om dem.
Der er en indholdsmæssig sammenhæng mellem de budskaber,
der påstås at være modtaget i forskellige andre
nutidige åbenbaringer, herunder dem fra Akita, og de begivenheder
og budskaber, der er forbundet med Mrs. Gallagher. Det grundlæggende
indhold er det samme, men Jomfru Marias budskaber til Christina Gallagher
har også en særlig forbindelse til Irland og det irske
folk.
|
|
DEN LIDENDE KRISTUS |
Mrs. Gallagher kan spore de seneste års begivenheder tilbage
til 1985, hvor hun blev dybt rystet over i et syn at se den levende,
lidende Kristus, som hang i dyb smerte på korset. Det skete,
da hun besøgte en hellig grotte i Cairns i Co. Sligo i Irland.
"Da jeg første gang hørte om åbenbaringen
i Cairns-grotten, søgte jeg efter fred i sindet. Jeg kom ikke
med en forventning om at se noget. Jeg tænkte, at hvis Jomfru
Maria viste sig der, kunne hun måske give mig den fred i sindet,
jeg længtes efter."
Hun følte rent faktisk en stor fred i sindet efter sit første
besøg i grotten og vidste, at det var Guds værk. Derfor
vendte hun ofte tilbage dertil for at bede. Hun havde mange bemærkelsesværdige
oplevelser i grotten, men fandt på det tidspunkt undskyldninger
for ikke at godtage dem.
I 1985, da kun ganske få mennesker stadig valfartede til grotten,
oplevede Mrs. Gallagher, mens hun fremsagde rosenkransen, en åbenbaring,
hvor hun så den korsfæstede Kristus.
"Jeg tror, det skete under den anden dekade. Jeg følte
en kraft, som vendte mit hoved helt bort fra statuetten, og jeg så
i stedet Jesu hoved med tornekronen.
Jeg kunne overhovedet ikke røre mig. Jeg forblev ubevægelig
i en halv time eller mere. Jeg er nu ved at komme mig over oplevelsen,
men længe efter kunne jeg slet ikke tale om det uden at begynde
at græde.
Jeg ønskede at skrige på grund af den rædsel, der
kom over mig, da jeg så Jesus med tornekronen på hovedet...
Den sorg, jeg følte, er noget, jeg må leve med til den
dag, jeg dør.Jesus led, og jeg følte, at det var min
skyld, og at det var mine synder, der bevirkede hans lidelser."
Hun lærte senere hvordan hele menneskeheden, gennem deres synder,
påfører Ham lidelser.
|
|
I DUBLIN |
Næsten tre år senere, d. 21. januar 1988, da hun var på besøg hos noget familie i Dublin, fik hun sin første Mariaåbenbaring. Under en samtale opfordrede hun til bøn og tillid til Gud og forsøgte at forklare, at Han ikke var langt væk, i Himlen, men ganske nær ved os.
"Pludselig så jeg en smuk kvinde, som svævede
frit i luften, ganske nær ved gulvet. Der var intet andet at
se. Hun var strålende smuk; og hermed mener jeg rent faktisk,
at hun syntes at udstråle lys. Lyset så ud til at komme
ud gennem hendes tøj. Hun havde foldede hænder.
Da hun strakte hænderne frem, var der en glaskugle i dem, og
det så ud som om, den var fuld af røg, som hvirvlede
rundt. Jeg fik senere at vide, at kuglen repræsenterede verden.
Pludselig forsvandt den igen, lige så hurtigt, som den var kommet.
Så løftede hun sin ene hånd og lagde den over sit hjerte, og med den anden hånd viftede hun sin kappe imod os tre gange. Jeg hørte hende sige 'Jeg forlader dig nu', og før hun forsvandt, gjorde hun korsets tegn, langsomt og ærbødigt. Så blev lyset svagere og hun svandt langsomt bort. Lige så snart, hun var forsvundet, følte jeg en enorm fred i sindet og begyndte at græde. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kunne ikke holde op med at græde."
Da Christina fortalte sin familie om det, der var sket, sagde de,
at hun ikke skulle sige noget om det til nogen, og at det bare var
en hallucination.
"Men jeg følte, at jeg havde modtaget en stor kærlighed,
og jeg kunne ikke tro, at det ikke var virkeligt."
Den følgende onsdag havde hun sin anden åbenbaring i
sit eget hjem. Denne gang havde den "smukke kvinde" et kraftigt
lys i sit bryst.
"Da hun kom nærmere, så jeg, at det var et stort
stykke alterbrød, hvis kant strålede. Så kiggede
hun ned; og hendes ansigt strålede af lykke. Det var, som befandt
jeg mig i en anden verden. Fra det øjeblik frygtede jeg intet,
og jeg var fuldstændig forelsket i kvinden. Jeg følte
en kærlighed for hende, som ikke er af denne verden, noget der
ikke kan forklares med ord."
Det var under den tredje åbenbaring, som fandt sted d. 4. februar
1988, at Jomfru Maria første gang talte til hende. Ved den
lejlighed var Jomfru Maria klædt i en råhvid kappe med
guldbroderi langs kanten. Hun sagde: "Frygt ikke, jeg er Jomfru
Maria, Fredens Dronning, og jeg kommer i fred."
Det var ved samme lejlighed, at Jomfru Maria sagde til hende:
"Jeg beder alle de mennesker, som har svært ved at
godtage mine og min Søns budskaber, at de skal bede rosenkransen
fra hjertet; de skal bede alle 3 mysterier i ni dage. Skænk
disse bønner til min Søns hjerte og til Helligånden,
idet I beder for indsigt. Hvis I gør det, vil I komme til at
forstå."
|
|
BESVÆR |
Hun fandt det i begyndelsen meget svært at kapere visse af oplevelserne,
men efter en tid kom hun i forbindelse med en forstående præst
i en anden landsdel. Han hjalp hende med at fortolke de symbolske
oplevelser og budskaberne, og han har siden da været hendes
åndelige vejleder. Han har ladet forstå, at han godtager
åbenbaringernes og budskaberne ægthed.
De råd, vi tilbydes, er tydelige og kan opsummeres som følger:
"...der er mange sjæle, der går tabt... min
Søns hånd vil komme til jorden for at dømme...
jeg beder jer, kom tilbage, mens der endnu er tid... fortæl
hele menneskeheden, at Straffen... Renselsen er på vej... jeg
elsker alle mine børn... I skal angre... lette jeres hjerter
for al synd... I skal skrifte... modtage min Søns Legeme og
Blod med værdighed... I skal bede rosenkransen, faste og gøre
ofre... I skal udvise kristen næstekærlighed over for
alle, selv over for dem, der forfølger jer..."
Et antal budskaber er særligt henvendt til Irland og det irske
folk. "Jeg holder Irland i min hule hånd... jeg beder hele
Irlands befolkning om at være lydhøre over for mit budskab
om deres sjæles frelse."
Jomfru Maria gav indtryk af, at hun har en plan for Irland, men den
kan kun komme til udførelse, hvis det irske folk lytter til
det, hun og hendes Søn siger, og er lydhøre over for
dem. Hvis Irland ignorerer hendes bønner om at "vende
tilbage til mig og min Søn", vil hendes plan ikke komme
til udførelse, og i forbindelse med den straf, som vil komme,
vil Irland opleve de samme lidelser og den samme "renselse",
som vil finde sted alle andre steder på jorden.
|
|