Congregatioens kommuniké
om private åbenbaringer
Vatikanet, 29. nov. 1996 (VIS)
I dag blev følgende kommuniké fra Congregatioen for Troens Doktrin offentliggjort:
Congregatioen for Troens Doktrin har modtaget diverse spørgsmål vedrørende værdien og autoriteten af den kundgørelse, der blev udsendt fra samme Congregatio den 6. oktober 1995 og offentliggjort i LOsservatore Romano mandag/tirsdag den 23/24 oktober 1995, side 2, vedrørende fr. Vassula Rydens skrifter og budskaber, der tilskrives formodede åbenbaringer, og som er blevet udbredt i katolske kredse over hele verden.
Angående dette ønsker Congregatioen at gøre det klart at:
Kundgørelsen, der var henvendt til præster og troende i den katolske Kirke, står med fuld styrke. Den blev godkendt at de kompetente myndigheder og vil blive offentliggjort i Pavestolens officielle organ ACTA APOSTOLICAE SEDIS med underskrifter af congregatioens prefækt og sekretær.
2. Hvad angår de rygter, der er blevet spredt af flere medlemmer af pressen, vedrørende en snæver fortolkning af denne kundgørelse af Hans Eminence kardinalprefækten under en privat samtale med en gruppe personer, som han ønskede at modtage i audiens i Guadalajara, Mexico, den 10. maj 1996, ønsker kardinalprefækten at gøre det klart, at:
a. Som han udtalte, må de troende ikke tage Vassula Rydens budskaber som guddommelige åbenbaringer, men kun som hendes personlige meditationer;
b. I sådanne meditationer er der, som kundgørelsen allerede har gjort det klart, udover de positive aspekter, også negative aspekter set i lyset af katolsk doktrin;
c. Af denne grund opfordres præster og troende til i denne sag at udvise alvorlig åndelig dømmekraft og bevare renheden af troen, moral og åndeligt liv uden at regne med formodede åbenbaringer. De skal følge det åbenbarede Guds Ord og direktiverne fra Kirkens Magisterium.
Hvad angår udbredelse af teksterne om formodede åbenbaringer gør Congregatioen det klart at:
1. Nogle menneskers fortolkning af en beslutning godkendt af Paul VI den 14. oktober 1966 og offentliggjort den 15. november samme år, i kraft af hvilken skrifter og budskaber fra formodede åbenbaringer frit kan udbredes inden for Kirken, absolut ikke er gyldig. Denne beslutning angik faktisk Afskaffelsen af fortegnelsen over bandlyste bøger og sagde at når først den dertilhørende censur blev ophævet eksisterede den moralske forpligtelse til ikke at udbrede eller læse disse skrifter, som bragte tro og moral i fare, stadig.
2. Vi minder derfor om, at hvad angår udbredelse af tekster om formodede private åbenbaringer, så er normen i den gældende Kodeks, Canon 823, § 1, som giver præster ret til at kræve at troendes skrifter, som rører ved tro eller moral, skal underlægges deres egen bedømmelse, før de udgives, stadig gyldig.
3. Formodede overnaturlige åbenbaringer og skrifter, som angår dem, i første instans skal bedømmes af stiftets biskop og i særlige tilfælde af den episkopale konference og af Congregatioen for Troens Doktrin.
|
|