Du er ånd, og også jeg er ånd og hellig - 4/12 1986



Jeg er stadig forundret og har enorm tvivl om det, som sker; hvordan kan det finde sted, det her? Jeg mener, hvordan kan det være, at jeg ikke kan kontrollere den hånd, jeg skriver med? Det er, som om jeg bliver brugt af en anden kraft. Men, jeg er for nøgtern; det er derfor, jeg tvivler, og alligevel er det her noget, som virkelig sker. Jeg er forvirret...
Jeg er her. Det er Mig, Jesus. Min datter, husk, at du er ånd, og at også Jeg er Ånd og Hellig. Jeg lever i dig, og du i Mig. Forbliv i Mig. Jeg, Jesus, er altid med dig, det må du forstå. Vær i Mit Lys, eftersom Jeg er Lyset, og gennem Mig modtager du kundskab; du er ved at gøre fremskridt.
Godt. Du har overbevist Mig om, at det er Dig. Du har nået Dine to mål: At jeg skulle elske Dig var det ene, og det andet: at du har overbevist mig om, at Du virkelig møder mig på denne måde. Du har helt betaget mig. Jeg ved, at jeg ikke er mere skizofren end resten af verden eller mere psykotisk, end psykiateren selv er det. Jeg ved også, at det ikke er fra de onde ånder, eftersom jeg ved, hvordan man har det, når man bliver angrebet af dem: Man føler sig urolig og truet. (Som før da jeg blev udsat for angreb og ville opgive at skrive videre).
I begyndelsen havde jeg været udsat for sådanne angreb fra de onde ånder, der prøvede på at få mig fra at skrive.
Det er ikke mig, som har valgt at modtage Dine kald, for jeg var langt borte fra Dig. Det var Dig, som ville det, Min Gud. Jeg fortryder ikke, hvordan skulle jeg kunne det, da jeg nu er blevet helt fascineret af Dig!
Mit barn, Jeg har løftet dig op, for at du kan være sammen med Mig, Jeg har lært dig at elske Mig. Er Du glad for at være sammen med Mig på denne måde?
Oh, ja!
Jeg velsigner dig af hele Mit Hjerte.


8/12 - 1986

Kan jeg være i Dit Lys?
Du er i Mit Lys, Jeg er Jesus, din Frelser. At bære Mit Kors betyder, at du bærer Mine Lidelser, hvor du går, Min datter.
Jesus mente korset, man bærer om halsen.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM