Jeg har befriet dig - 23/4 1987
Somme tider spørger jeg mig selv, hvad frihed er. Før Guds kald var jeg også fri. Jeg havde et harmonisk familieliv og havde i virkeligheden intet ansvar, ingen bekymringer, sådan som dette knusende, tyngende budskab giver mig. Men dengang var jeg hele tiden langt væk fra Gud. Pludselig greb Gud mig. I begyndelsen kunne jeg ikke lide det, for jeg nærede ikke nogen kærlighed til Ham. Men på kort tid (3 måneder), efter at Han havde undervist mig, lærte Han mig at elske Ham. Nu, otte måneder senere, er budskabet næsten fuldført. (Som jeg dengang bildte mig ind). Det hviler tungt på mig, og jeg leder efter et sted, hvor jeg kan læsse af. Det er så tungt, så tungt. Hvad er frihed? Jeg kunne næsten ikke bære det.
Jeg, Herren, vil lade dig vide, hvad frihed er. Skriv: Frihed er, når din sjæl frigør sig fra verdens bekymringer og flyver over mod Mig, hen til Mig.
Jeg, Gud, er kommet og har befriet dig. Du er fri nu. Da du var bundet til verden, Vassula, var du fanget af alle dens fristelser, men din sjæl er nu blevet befriet som en due. Du sad i bur, elskede, i bur. Lad din sjæl flyve frit. Lad den mærke denne frihed, som Jeg har givet til alle Mine sjæle. Men hvor er der dog mange iblandt dem, som afviser denne Min Gave. Lad dig ikke fange på ny for at blive bundet og buret inde igen.
Jeg har befriet dig.
Mens Jeg gik forbi, så jeg dig i dit bur, hvor du visnede og langsomt var ved at dø. Vassula, hvordan kunne Mit Hjerte se på dette uden at befri dig? Jeg kom og sprængte dit bur, men du var ikke i stand til at bruge dine vinger, så slemme var dine skader! Så jeg bar dig til Min Bolig og helbredte dig med ømhed for at lade dig flyve på ny. Og nu glæder Mit Hjerte sig så inderligt ved at se Min lille due flyve frit omkring og være der, hvor hun burde have været lige fra begyndelsen!
Jeg, Herren, befriede dig. Jeg har helbredt dig og har reddet dig ud af din elendighed. Mine øjne taber dig aldrig af syne. Jeg våger over Min due, som flyver frit. Jeg ved, at du altid vil vende tilbage til Mig, for nu kender du din Frelser og Mester! Din sjæl har brug for Min varme, og du ved, at din bolig nu er i midten af Mit Hjerte, hvor Jeg altid længtes efter at have dig. Du tilhører nu Mig, og Jeg er din Mester, som elsker dig.
Tanken om at skulle tage til Schweiz bekymrede mig. Jeg er bange for, at jeg måske bliver forandret af at bo der.
Vassula, Jeg vil ikke lade dig tilsøle dig selv på ny.
Men Herre, luften er "forurenet"
Vær ikke bange. Jeg vil altid være nær ved dig for at rense dig. Jeg har Mine grunde til at lade dig være der.
Jeg prøvede på at forestille mig Guds grunde. Men så spurgte jeg.
Jeg vil, at Mine frø bliver sået i Europa. Vær Min sædemand, Vassula. Lev blandt de mennesker, der sårer Mig. Lad dine øjne iagttage alt og se, hvad Min Skabning er blevet til. Lad dit hjerte føle, hvor lidt Jeg betyder for dem. Lad dine ører høre, hvordan de vanhelliger Mig og sårer Mig. Mon din sjæl ikke vil blive forfærdet? Mon du ikke vil råbe efter Mig, når du kommer til at se og forstå, hvordan Mit folk har glemt Mig?
Vassula, din sjæl vil blive udsat for ondskab, for sløvhed, for misgerningernes afgrund og for de afskyelige dybder af verdens synder. Som en due, der flyver omkring, vil du oppefra observere verden og se hver handling med fortvivlelse. Du vil være Mit offer, du vil være Min skydeskive. Som jægere efter vildtet vil man jage dig, trække sine våben frem og forfølge dig. Man vil sætte en høj pris på dit hoved, om nogen vil være i stand til at tilintetgøre dig.
Herre! Hvad vil der ske med mig?
Jeg siger dig dette, Min datter: Det hele vil ikke være forgæves. Skyggerne på jorden svinder bort og forgår. Leret vil altid blive skyllet bort med regnens første dråber, men din sjæl vil aldrig forgå.
Jeg, Herren, minder dig om svaret, du gav på Mit spørgsmål. Jeg spurgte dig en gang: "Hvilket hus er det vigtigste, dit eller Mit?" Du svarede rigtigt ved at sige, at Mit Hus er det vigtigste.
Ja, det sagde jeg.
Jeg vil altid bevare dig i Mit Hjerte. Jeg elsker dig.
Jeg elsker også Dig.
Lad os gå. Glem ikke Mit Nærvær.!
|