De korsfæster mig på ny - 1/6 1987


Vassula, begge Min hænder har Sårmærker. Begge Mine fødder har Sårmærker. Min side er åben, gabende åben, så man kan se Mit Hjerte. De korsfæster Mig på ny.
Herre!
De skader Min Kirke.
Herre, står det så slemt til?
Det gør det. Det onde har forblindet dem. Kærligheden savnes iblandt dem. De er ikke oprigtige. De har forvansket Mit Ord. De har endog skamslået Mit Legeme. Mit Retfærds bæger er fuldt, lad det ikke løbe over! Jeg vil have dem til at stoppe med at kvæle Mit Legeme. Jeg, Jesus, er Kærlighed. Jeg vil at de skal høre op med at kaste giftpile mod hinanden. Hvis der er harmoni iblandt dem, vil det genoprette en del af skaden. Sandfærdigheden vil afsløre ondskaben. Hvorfor alle disse ceremonier, når de i virkeligheden intet har at give Mig? Jeg har brug for renhed, kærlighed, troskab, ydmyghed, hellighed. Søg i Mig alt, som Jeg ønsker, så vil Jeg give jer det. Søg Mine interesser og ikke jeres. Herliggør Mig. Ær Mig. Ord alene er ikke nok. Kærlighedsgerninger og samarbejde vil levendegøre Mit Legeme. Brødre! Elsk hverandre! O elskede, hvor er der meget, som Jeg må genopbygge! Kom datter, og hvil i Mig. Fred være med dig.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM