Elsk mig i fuldkommen stilhed - 31/5 1987



Vassula, kom og modtag Mig . Jeg skal være der. Glæd Mig, og kom og besøg Mig! Sig til Mig, at du er Min, lad Mig høre det.
Jeg er Din, Jesus, og jeg elsker Dig.
I årevis har Jeg ventet på disse ord, Vassula. Elsk Mig, nu hvor du er Min.
Lær mig at elske Dig som Du ønsker det.
Det vil Jeg gøre, stol på Mig
Senere:

Jeg er stadig forundret over, hvordan min hånd bevæger sig… Er Du klar over det, Jesus?
Det er Jeg, men er Jeg ikke almægtig? Vassula, føl dig fuld af fred, vær rolig, vær fredfyldt, ligesom Jeg .
Jeg blev afbrudt to gange, mens jeg skrev, ved at min søn smækkede med døren og andet. Jeg var irriteret. For meget larm.
Elsk Mig, svar Mig!
Jeg elsker Dig, jeg elsker Dig, Herre!
Lad Mig aldrig blive udvekslet med en anden! Hav Mig som den første. Mød Mig først og stå ansigt til ansigt med Mig altid. Vær som et spejl, et afbillede af Mig selv. Søg aldrig andre end Mig. Søg aldrig dine gamle vaner fra dit gamle liv. Jeg er hellig og Herre. Du og Jeg er nu et, og Jeg har i sinde at lade dig være Min alene for al evighed. Ydmyg dig selv. Lær af Mig. Ønsk Mig alene, træk vejret for Mig. Gå hverken til højre eller til venstre, bliv ved med at gå lige ud. Elskede, tillad Mig at bruge dig. Hold dig til Mig og gør Mig lykkelig ved dine enfoldige ord. Enfoldighed bedårer Mig. Sig dine ord til Mig. Lad Mig høre dem igen. Sig til Mig: "Jeg elsker Dig, Jesus, Du er min glæde, mit åndedrag, min hvile, mit blik, mit smil."

Datter, hvis du fik tid til at tænke og meditere, ville du gøre Mig yderligere glad. Du vil fra nu af søge Mig i stilhed. Elsk Mig i fuldkommen stilhed. Bed i stilhed. Træng ind i Min åndelige verden i stilhed. Beløn Mig nu. Jeg elsker dig. Ær Mig ved at give dig selv til Mig, skuf Mig ikke. Vær Min, elskede, tal!
Hvordan i stilhed, Herre?
I stilhed, idet du ser på Mig. Jeg ønsker, at du må forbliver stille, uden at noget som helst kan bryde ind. Søg Mig i stilhed.
Uden at der er noget som helst, der bryder ind, Herre?
Intet som helst. Du må længes efter stilhed.
Jesus, hvordan er det overhovedet muligt at finde denne stilhed i en familie, det er næsten umuligt!
Jeg vil give dig den. Jeg vil forbarme mig over dig, Vassula! Min rest, Min myrra, Min kærlighed. Hvad vil Jeg ikke gøre for dig! Mit Hjerte fyldes af medlidenhed for dig på grund af din ynkelighed og dine fald. Jeg, Herren, vil hjælpe dig. Føl dig aldrig forladt eller uelsket. Ved du, hvordan Jeg havde det, da du følte, du ikke var elsket?
Hvor?
I Min kirke.
Nej, Herre.
Jeg følte Mig korsfæstet på ny, slået, pisket, spyttet på, naglet på ny! Vassula, hvor Jeg elsker dig! Hjælp Mig at genoplive Min Kirke. Hjælp Mig ved at lade Mig bruge dig. Fat mod, datter, fat mod.
Dette var efter at jeg havde en diskussion med en præst. Han sagde, at Jesus til tider rent faktisk afviser nogen, og at Han kan lukke døren til dem. Præsten lod mig læse beretningen fra Bibelen om Jesu møde med den kanaanæiske kvinde, som Han sendte bort. Men i virkeligheden afviste han hende slet ikke; Han havde kun udfordret hende for at vise hendes tro. Men det vidste jeg ikke, og han, som lod mig læse beretningen, lod mig ikke læse slutningen på den. Jeg havde været i Kirke og modtaget den hellige kommunion, så efter samtalen med præsten følte jeg, at jeg havde taget noget, som ikke var tilladt og derved brudt alle den Katolske Kirkes regler. Og det, at jeg havde taget noget uden tilladelse, gjorde, at jeg følte mig meget ond. Følgende søndag gik jeg i Kirke. Jeg stod nær ved døren, halvt udenfor, idet jeg ikke følte mig velkommen. Eftersom jeg troede at jeg var ond og, at Gud var vred på mig, gik jeg ikke op med de andre for at modtage nadveren, i frygt for at jeg bare ville gøre tingene værre, hvis jeg gjorde det.

Jesus, jeg var ikke klar over, at alt det her ville såre Dig, jeg mener, at jeg følte mig uelsket!
Nej, du var heller ikke klar over, at Jeg aldrig afviser nogen, som kommer til Mig. Jeg er Kærlighed og Kærligheden er for alle, uanset hvor onde I måtte være.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM