Sandt Liv i Gud

Jeg ønsker at forene alle mine præster - 20/5 1987

Nogen gange kan jeg ikke lade være med at blive lidt forbavset over mig selv. Hvordan kan det være, at jeg får denne længsel til at møde Jesus på denne måde? Hvorfor, hvordan, og med hvilket formål er det, at jeg er ivrig efter at skrive og høre Hans budskab. I alle disse måneder, er det noget, der er blevet helt uundværligt for mig.

Jeg elsker dig. Det er Mig, Jesus, der giver dig denne længsel og tilskyndelse til at møde Mig. Vassula, elsk Mig altid. Jeg vil fortælle dig, Min søster, om Mine ønsker.

Jesus var så blid. Der var noget bedrøvet over Hans ansigt.

Jeg ønsker at forene alle Mine præster. Jeg ønsker, at de skal elske Mig mere. Jeg ønsker, at de skal være rene, brændende, trofaste. Præster må forstå, at enhed styrker kærlighed. Enhed befæster kærlighed. Hvor længe endnu skal der herske uenighed iblandt dem? Kærlighed er enhed. Min kærlighed giver dem enhed med Mig. Min Kirke er svag på grund af deres uenighed. Mit ønske er om enhed. Jeg ønsker, at Min Kirke må blive ét.

Men Herre, hvis Du siger, der er uenighed, så må nogen jo give efter. Hvordan skal de vide, hvem det er, der skal give efter?

De må bede om oplysning. De må komme til Mig og drage af Mit hjerte

Hvem refererer Du til, Jesus, når Du bruger ordet "dem" og "de"?

Hele Min Kirke. Jeg ønsker, de må forene sig og blive ét. Min Kirke er blevet svækket på grund af denne adskillelse. Den er blevet svækket utrolig meget.

Min Herre, det her lyder som et nyt budskab.

Jeg vil oplyse dig, Vassula, ved trinvist at vise dig, hvordan Jeg arbejder

Først min undervisning.

Ja, Vassula, og nu Mine ønsker: Mine ønsker om at genforene Min Kirke. Hvordan kan et legeme fungere, hvis et eller to af dets lemmer er invalide eller skadede, eller er blevet skilt fra legemet? Ville det have den samme førlighed og styrke som et, der er raskt? Min Kirke er Mit Legeme. Hvordan kan Mit Legeme fungere, hvis de behandler det sådan, at det bliver invalideret?
.Dette var de første kristnes tegn. Kærligheden var ét,

kærligheden var forenet.

Jesus, jeg er klar over, at påsken falder på forskellig dato. Kan Du sige mig, hvilken, der er den rigtige dato? Er det vores eller deres? (Vær rar at give det til mig på et separat stykke papir.)

Tag da et stykke papir, Vassula

Tak, Jesus.

Jesus gav mig den korrekte påskedato.

Så kom nu, lad os bede sammen, en bøn til Faderen om Enhed:

Far, Jeg kommer til Dig,
og beder Dig om at oplyse Mine får.
Oplys dem, for at de må finde fred og kærlighed i enhed.

Foren Mine får, Vassula

Jesus, hvem er jeg, at jeg skal forene? Hvordan skal jeg vide noget om præster, om hvad de diskuterer og om alt, der foregår? Hvem er jeg til at berette for dem, hvad der står på et stykke papir og sige til dem, at det er Dig, der har skrevet det? Jesus, Du giver mig budskaber. Du fortæller mig om Dit Hjertes ønsker. Herre, ville det ikke være lettere, hvis Du bare gav det hele til én fra Kirken - én, der allerede var helt med i Kirken, én med adgang til de øverste autoriteter, én der har godt omdømme, én der er ren og som man kan stole på?
Herre, Du har virkelig henvendt Dig til en, der er forkrøblet og som næsten halvdelen af de præster, der kender til budskaberne, er imod. Halvdelen af dem viser ingen interesse for at følge op om budskaberne. Jeg er træt af at prøve at vise budskaberne for dem, for jeg ved, at det bare keder og forstyrrer dem. Hvad skal jeg gøre?

Dette er, Vassula, hvad du bærer på dine skuldre. Dette er Mit Kors, der hviler på dig. Jeg vil dele det med dig. Bliv aldrig træt.

Herre, hvordan skal Dit budskab nå til de rette ører? Jeg er en outsider.

Det vil det. Det er som en lille bæk, der flyder afsted, og som langsomt bliver bredere. Fra blot at flyde afsted vil den begynde at bruse for siden at vælde frem. Bækken vil blive til et stort ocean.

Vassula, støt dig til Mig, når du er træt. Jeg elsker dig og vil hjælpe dig med at bære Mit kors med Mig. Elskede, føl dig aldrig forladt

Jeg følte det som om, at Jesus altid vil løfte mig op, når jeg falder. Han fik mig til at indse, at jeg til hver en tid kan støtte mig til Ham for igen at vinde styrke.