At have tro er også en nådegave - 23/5 87



I går, mødtes jeg ikke med Jesus ved at skrive med Ham, men Han lod mig føle sit nærvær; også Hans ord lod Han mig høre. Han talte til mig samtidig med min mand eller mine venner. Det var som om han trak mig i den ene arm og de i den anden.

Jesus?
Jeg er. At have tro er også en nådegave, Min elskede. Tal til Mig. Jeg er din ægtefælle.
Jeg fortalte Ham noget. Han svarede mig:
Lad Mig gøre hvad end Jeg måtte ønske med dig, Vassula. Jeg er Gud, og på nuværende tidspunkt må du have forstået, at Jeg, ved at have løftet dig til Mig, har lært dig at elske Mig, og ladet dig møde Mig på denne måde, også ønsker noget fra dig. Du har lært at skrive ved den nådegave, som Jeg har givet dig. Denne gave er blevet dig til del, så at Jeg kan bruge dig. Jeg har beriget dig med mange nådegaver, så at du kan herliggøre Mig. Jeg har forenet dig med Mig. Jeg har taget dig som Min brud. Du og Jeg er nu et. Ser du lidt klarere nu, Min datter? Jeg elsker jer alle, og jeg er kommet til dig for Mine egne interesser.
Min Gud?
Jeg er.
Jeg mindede Ham om noget.
Vassula, Jeg sørger altid for, at Mine mål bliver opfyldt.
Det ved jeg, det ved jeg, men jeg ville ønske, Du kunne sige det mere tydeligt.
Min datter, Jeg elsker dig, langt mere end du kan forstå. Jeg ved, at du er uudsigeligt svag. Jeg ved, at du slet ikke kan klare dig uden Mig - at du ikke en gang kan røre dig. Vær ikke foruroliget. Jeg vil løfte dig, ligesom en fader ville løfte sit invalide barn. Jeg vil tage Mig af dig, Jeg vil sørge for, at du har, hvad du trænger til. Jeg vil sørge for, at alle Mine værker vil blive fuldendte. Husk, Jeg har oplært dig til at være Min budbringer. Jeg vil ikke lade dig forlade jorden, førend du har fuldført din opgave.

Jeg elsker dig. Elsk Mig og Mig alene. Jeg vil ikke have nogen rivaler. Tilbed Mig, for Jeg er din Gud. Vassula, at vente på din Gud er at tjene Ham. Tjen Mig, kom, vær et med Mig. Jeg accepterer dig i din uvidenhed, datter. Jeg har i sandhed tro tjenere omkring Mig. De er Min sjæls elskede. De er af stor betydning i Mine øjne. Jeg betror Mine værker til dem. De ærer Mit Navn ved ivrigt at tjene Mig, tilbede Mig, ofre deres sjæle for mig og ved nåderigt at velsigne Mit Ord. Jeg elsker dem, og ser på dem med Kærlighed.
Hold ikke dit spørgsmål tilbage.
Hvorfor valgte du mig, eftersom jeg ikke er god, og kun skaber... (Han lod mig ikke tale færdig.)
Ynkværdighed tiltrækker Mig. Set under et er du intet, intet som helst! Men når du er intet, kan Jeg være alt det, du ikke er - for hvor er de rivaler, Jeg konfronteres med? Jeg finder ingen rivaler i dig, siden du er intet. Dette er grunden til, at jeg har behag i dig, Min datter.
Jeg forstår ikke.
Nej, du kan ikke forstå, men gør det noget? Gør det virkelig noget? Jeg er hele skabningens hersker. I tilhører alle Mig; og du, du lille, du uden den mindste interesse, tiltrækker Mig. Lidenhed vækker Min opmærksomhed; intethed besnærer Mig. Vassula, en skønne dag vil du til fulde forstå Mine Ord. Hvis du skulle tjene Mig, ville Jeg ikke åbenbare andet end passion for dig.
Passion...
Ja, passion. Vil...
På grund af svaghed, stoppede jeg Ham i at skrive sit spørgsmål. Jeg hørte det dog... Intet kan stoppe Ham fra alt lade mig høre, hvad Han ønsker at sige...
Jeg kan bo i dig til trods for din uudsigelige svaghed. Elsk Mig, Vassula; frygt ikke for Mig. Jeg er Kærlighed, og Jeg er meget glad for dig. Jeg vil aldrig bede dig om noget, der kan skade dig. Jeg er Kærlighed og Kærlighedens Herre. Barn, til trods for din uophørlige tvivl og dine fejl, har Jeg valgt dig til at være Mit alter. Siden Jeg er klar over, hvor lidt du evner at drage af Min Flamme, vil Jeg selv fylde dig med Mine brændende ønsker og på denne måde holde liv i Min flamme.

Elskede, kom. Du er Min blomst som behøver Mit lys. Lev under Mit lys, Jeg ønsker ikke, at du skal visne.
Herre, jeg er også tiltrukket af Dig, det ved Du...
Overrasker det dig? Din ynkelighed tiltrækkes af Min barmhjertighed; din ubeskrivelige svaghed af Min styrke; din intethed af alt det, som Jeg er. Lev for Mig.
Jeg fortalte Ham om et ønske, jeg havde.
Gør dig fortjent til dit ønske, Vassula.
Jeg så, hvordan Jesus prøvede at vise mig Sit ønske.
Vassula, kom. Kom nærmere til Mig, Vassula.
Jeg tøvede.
Endnu en gang beder Jeg dig om at have Mig som dit eneste ønske. Vassula, afvis Mig ikke! Lyt til Mit hjertes slag. Kan du modstå Mig?
Hvordan kan jeg modstå Dig, Gud?

Og alligevel prøver jeg, fordi jeg ikke ved, hvad der vil ske med mig.

Jeg elsker Dig, min Gud.
Kom da til Mig. Hav ingen ønsker, der kun er dine egne. Ønsker du at se Mig der?
Jeg havde et berømt billede af Jesus i mit hoved, som var fra et berømt sted. Jeg ved ikke hvorfor.

Hvis det er Dit ønske, Herre. Men du behøver ikke at svare mig; blot gør som Du ønsker.
Datter, lad alt dit arbejde være for Min ære. Mine ønsker bør også være dine ønsker. Jeg vil skrive Mine ønsker og lede dig.
Det drejer sig om enhed?
Ja, Min Kirkes enhed. Jeg ønsker at Mit Legeme må blive styrket. Enhed vil styrke Min Kirke. Vil du huske på Mit nærvær? Så kom, lad os gå.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM