Gør dig selv fri, for at være i stand til at tjene mig
- 24/5 1987



Jeg er med dig.
Ønsker Du, at jeg skal tjene Dig?

Jeg spurgte Ham om dette, fordi det er, hvad Han havde spurgt mig om i går. Jeg havde stoppet Ham i at skrive det i går på grund af svaghed og frygt.
Det gør Jeg. Det ønsker Jeg meget, Vassula. Kom, Jeg vil vise dig hvor og hvordan du kan tjene Mig. Husk på alt, Jeg har lært dig.
Herved mener Jesus undervisning i mystikkens skole, der har det sigte, at mine evner alle er årvågne, så at jeg ved at være opmærksom kan høre Ham og føle Ham stadig mere.
Modtag Min Fred. Lyt til Min stemme.
Jeg ville ønske, jeg kunne høre Dig krystalklart...
Vassula, du vil høre Mig klart nok til at nedskrive alt, som er i Mit Hjerte - alle Mit Hjertes ønsker. Elskede, du må gøre dig selv fri, så at du kan være i stand til at tjene Mig og vente på Mig. Er du dig bevidst om, hvad "fri" betyder, Vassula? Jeg vil sige dig det, stol på Mig.
Jeg følte at jeg ikke ville blive i stand til at forstå, hvad Han ville lære mig og var bange for at svigte Ham.
"Fri" vil sige at du frigør dig fra verdens bekymringer. Gør din sjæl fri og elsk Mig og de gerninger, Jeg gør. Tjen Mig på denne måde. Frigør dig selv.
Jeg tror, at det vil blive meget vanskeligt for mig, min Herre!
Lo.( Hebraisk for "nej" )
Jo, Min Herre, jeg kan se problemer forude.
Lo, lo, blive nær ved Mig.
Jeg er bange for at komme til at skuffe dig og ikke leve op til Dine ønsker.
Frygt ikke, Min søster. Elskede, elsk Mig.
Jeg følte Ham og elskede Ham.
>Kærlighed for kærlighed. Elsk Mig som nu. Arbejd og tjen Mig som du gør det nu; vær som du er. Jeg har brug for tjenere, som er i stand til at tjene Mig, hvor der er mest behov for kærlighed. Men du må arbejde hårdt, for dér, hvor du er, er du iblandt onde mennesker, der ikke har nogen tro. Du befinder dig i syndens afskyelige afgrund. Du vil komme til at tjene din Gud, hvor mørket har overhånd. Du vil ikke have nogen hvile. Du vil komme til at tjene Mig der, hvor alt godt forvandles til ondt. Ja, tjen Mig midt i elendigheden, midt i ondskaben og verdens misgerninger. Tjen Mig blandt gudløse mennesker, blandt dem, som gør nar ad Mig, blandt dem, der gennemborer Mit hjerte. Tjen Mig blandt dem, der giver Mig piskeslag, blandt dem, der dømmer Mig. Tjen Mig blandt dem, der korsfæster Mig og spytter på Mig. O Vassula, hvor Jeg lider! Kom og giv Mig trøst!
Min Gud, kom! Kom til dem, der elsker Dig. Gå til dem, i det mindste for en stund. Gå derhen og Du vil være elsket. Hvil i deres hjerte; glem. Kan Du ikke glemme, i det mindste for en kort stund? Jesus virkede ulykkelig!
Vassula, glemme? Hvordan skulle Jeg kunne glemme? Hvordan, når de korsfæster Mig om og om igen?
Han dikterede så hurtigt til Mig, at jeg knapt kunne skrive med.
Fem af Mine sår er åbne, så at alle, der ønsker det, kan trænge ind i dem.
Jesus støttede sig til mig. Jeg følte mig ulykkelig. Han syntes utrøstelig, udmattet.
Vassula, kom, du er Min lille blomst. Jeg ønsker at du må erstatte Mine torne med glatte og bløde kronblade.
Jesus, lad dem, der elsker Dig, lette Dig for Din byrde. Lad dem, der elsker Dig give Dig hvile og tage Din plads, når Du atter korsfæstes.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle give trøst til en sådan kval.
Elskede, de, som elsker Mig, arbejder og lider med Mig. De deler Mit Kors. De giver Mig hvile. Men de er få. Jeg har brug for flere sjæle, der vil blive ét med Mig og bære Mine lidelser. Blomst, elsk Mig. Afvis Mig aldrig.
Jesus?
Jeg Er.
Vil Du hjælpe mig til at elske Dig mere?
Det vil Jeg, Min elskede.
Jeg er målløs. Jeg mangler ord til at udtrykke det. Hvis nogen vidste, hvor ondt det gjorde at se Ham så såret! Det var som om, Han skulle til at dø igen. Hvordan kan man trøste en, der er ved at dø på grund af sine sår? Og hvad skal man sige til Ham? At alt er i orden? Når man ved, at Han er såret til døden!
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM