Mit ligklæde er autentisk - 2/10 1987



Det er Mig, Jesus. Lad det være kendt, at ethvert billede af Mig eller af Min Moder bør blive æret, fordi det repræsenterer Os, ligesom Mit Kors repræsenterer Mig. Lad det være kendt, at Mit hellige Ligklæde i sandhed er autentisk. Det er det samme, som dækkede Mig.
Velsignet af Mig, Vassula, kom ind i Mit Hjerte. Lad Mig skjule dig derinde. Hvil; kom, kom til din Far.
Jeg følte det, som om Gud omgav mig. Jeg var indhyllet af Ham og lykkelig. Jeg gik ud for at fotokopiere dette, og mens jeg var i stormagasinet, gik jeg og prøvede at trøste Jomfru Maria. Jo mere, jeg tænkte over det, der skete, desto mere ulykkelig blev jeg. Jeg prøvede at holde mine tårer tilbage. Jeg tog mine solbriller på, i fald jeg skulle bryde ud i tårer. Hvordan er det muligt? Jeg havde aldrig vidst, at der var kristne, der ikke ærede vores Mor. Den protestantiske præst syntes helt urokkelig i sin overbevisning; og han talte om de kristnes enhed. Hvordan skulle den være en mulighed, når han udviser en sådan stivhed og ubøjelighed. Min Gud - og Du ønsker enhed! Med mindre Du bøjer dem med Din egen Hånd, føler jeg, at det vil være umuligt. Jeg vil gøre bod for denne præst, som Jomfru Maria bad mig.

Jeg så den gamle mand, som passer parkeringskælderen, og atter fik jeg tårer i øjnene af medlidenhed. Jeg havde så ondt af ham. Hvorfor skulle han være under jorden i den alder og ikke lugte og indånde andet end bilos? Oh Gud, hvorfor har Du gjort mig så sensitiv? Der er så mange ting, jeg ikke kan tåle at se længere.

Jeg gik ud og kom i tanker om, at jeg havde glemt at spise frokost. Lige meget. Jeg kunne alligevel ikke spise noget. Jeg gik hen og fik en kop kaffe, så at jeg ikke skulle føle mig udmattet. Jeg kan ikke huske at jeg drak den uden at tænke på, hvor sårede Jomfru Maria og Jesus var. Det smagte bittert. Gud advarer os nu ofte om , at den straf, jeg så i drømmen, vil komme, hvis vi ikke ændrer os. Vore dages Sodoma vil falde igen.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM