Torino og ligklædet - 5/10 1987
Senere ringede min kusine Ismini og fortalte mig, at de ville rejse til Turino i Italien. Hun spurgte mig, om jeg havde lyst til at rejse med dem. Endelig! tænkte jeg. Det havde altid været min drøm at rejse derhen og besøge den katedral, i hvilken Ligklædet bliver opbevaret. Jesus har arrangeret dette for mig. Jeg besluttede mig for at tage med. Min kusine kørte os til det hotel, hvor de normalt plejede at bo. Turino er en enorm by, men vores hotel lå i en afstand af fem hundrede meter fra mit rejsemål! Jesus gjorde det let for mig. Vi ankom ved frokosttid om lørdagen, og efter en kort stund gik jeg hen til Kirken. Jeg var meget betaget. Ligklædet var ovenpå kuppelsalen. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg skuede det helligste sted, man kunne se. Der rådede en utrolig fred og hellighed i den kirke. Jeg følte det i mig - det var vidunderligt.
Senere gik jeg tilbage til hotellet. Min kusine kom tilbage fra sine indkøb om aftenen. Jeg skyndte mig hen og fortælle hende, hvor jeg havde været, men hun havde endnu mere travlt med at komme hen til mig for at fortælle mig noget - hun ville slet ikke høre på mig, for det, hun havde set og opdaget var så vidunderligt. Hun sagde: "Vassula, på den vej, vi har passeret så mange gange i så mange år, er der en Mariastatue, som jeg aldrig før har bemærket. Den er enorm! Næsten tre meter høj. Den er så smuk: Hendes klæder er med så mange folder, og hendes kappe er blå. Hun var så smuk, og stod der med åbne arme, som om hun ville omfavne verden. Du må komme hen og se Hende. Du gik forbi Hende. Har du ikke set Hende? Der var skarlagenrøde satinforhæng på begge sider af Hende, som skinnede så smukt." Jeg fortalte hende, at jeg var gået forbi, men kun havde set forhængene, som var totalt udslidte, halvt røde og gule. Hun sagde til mig, at hun i mange år heller ikke havde bemærket den. Jeg havde i hvert fald ikke set nogen statue.
Dagen efter om søndagen ville hun have mig hen og se den enorme statue, så jeg sagde til hende, at vi kunne gå derhen, efter at jeg havde vist hende Katedralen, hvor Ligklædet opbevares. Så hun fulgte med. Det var midt under søndagsgudstjenesten. Vi blev der en halv time og gik efter at have tændt et lys hen for at se Jomfru Marias store statue. Da vi kom derhen, var min kusine lige ved at falde om, for der var ingen stor statue - og heller ingen lille for den sags skyld. Der var ingen skinnende skarlagenrøde forhæng - kun de ordinære slidte rødgule, som jeg havde set, men ingen statue. Hun kunne ikke forstå det. Men jeg forstod. Under forhængene var der en dør. Hun puffede til den, og det viste sig at være en kirke. Jeg sagde til hende: "Dette er grunden til, vi er kommet til Torino. Det er for at komme til denne kirke, som hedder Madonna di Rosario, for at gøre bod for så megen skade: Jomfru Marias Kirke. Den store, smukke statue, du så, skulle tiltrække vores opmærksomhed og føre os herhen. Vor Moder kaldte på os. Hun viste sig for dig som en statue. Stor, for at imponere dig og trække os herhen. Og Hun ønsker Sit lys tændt i Sin kirke til at gøre bod for præstens ord." Vi gik indenfor, og det var sådan en smuk kirke. Det var midt under gudstjenesten, og vi blev der til den var forbi. Vi gik frem til en gylden statue af Jomfru Maria med Jesusbarnet, og det var der, vi tændte hendes lys og bad Jesus tilgive os og ham.
Jesus, er dette korrekt?
Vassula, ja, det forholder sig præcis, som du har fortalt. Jeg vil løfte dig til Mig, så snart du har fuldført din mission. Min sjæl længes efter dig, Vassula.
Min Moder:
Vassula, sig til Ismini, hvor meget Jeg elsker hende. Barn, Jeg gav hende dette billede af Mig selv, for at tiltrække jeres opmærksomhed og føre jer ind i Min Kirke. Elskede, hvor Jeg elsker jer. Ær Os, elskede. Ær Os og gør bod for jeres brødre. Husk på, hvor nære vi er hos jer alle. Vassula, bliv aldrig modløs, for Jeg er ved din side. Støt dig altid til Jesus. Datter, tænk på Jesu passion. Lev for Ham. Herliggør Ham
Kun med Din hjælp og Jesu hjælp kan jeg gøre alt dette. Jeg ønsker at ære Jer.
Jeg elsker jer alle! Jeg velsigner Ismini. Jeg har velsignet hende og hendes mand i Min Kirke
Jeg velsigner Dig, Jomfru Maria.
Jeg velsigner også dig.
|