Trofasthed - 12/9 1987



Trofastheden finder altid en måde at være sammen med Mig. Elsk Mig og vær trofast, Mit barn. Mine værker falder udenfor de vises synsfelt. Jeg har skjult dem for dem. Min skjulte Visdom gives til de ydmyge og dem, der er som børn.

Datter, Jeg er Ånd og Jeg er kommet til dig og har undervist dig Ånd til ånd. Mine lærdomme blev givet til dig på åndelig vis og ikke sådan, som man underviser i filosofi. Vassula, vær bevidst om, hvad der vil komme, for en uåndelig person vil ikke acceptere disse værker som værende af Guds Ånd. Han vil forkaste dem og trodse dem, fordi de overskrider grænserne for hans forståelse, eftersom dette kun kan forstås ved Åndens hjælp. Jeg, Herren ved, hvad de vise tænker og Jeg siger dig virkelig: De overbeviser Mig ikke.

Den samme aften led min sjæl - jeg ved ikke af hvilken årsag. Jeg længtes efter Gud. Jeg bekendte mine synder. Jeg spurgte Ham, om Han ville høre på mig, og om Han havde en stund til at lytte til min anger. Jeg stod atter foran Gud med en stor bunke synder.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM