Vær mit alter - 13/9 1987

Jesus kaldte mig den ottende til at gå i Kirke og modtage Kommunionen. Jeg gik hen i dag og modtog Ham.

Far i Himmelen, lad ikke mennesker være årsagen til min undergang. Lad dem ikke tage bort, hvad Du allerede har givet mig. Jeg frygter på grund af deres manglende følsomhed, og når de lukker deres hjerter for Dine himmelske Værker og lukker deres ører. Jeg er meget svag og sårbar. Med ét ord vil de være i stand til at knække mig så let, som man knækker et halmstrå.

O Vassula, Vassula, tag Min Hånd. Hvis de forfølger dig, vil de forfølge Mig. Hvis de håner dig, vil de håne Mig. Kærligheden lider

Hjælp mig, Far, mod disse mennesker.

Kærligheden vil hjælpe dig. Pryd Mig med renhed. Vær Mit alter. Bær Mit Kors med Mig<. Alter, sørg ikke

Jeg velsigner Dig, Far. Jeg længes efter Dig.


Senere:

Denne søndag, den 13. september, var den anden gang siden begyndelsen af denne åbenbaring, at min sjæl var i fuldstændig smerte, en sørgmodighed, hvis årsag jeg ikke kendte; en bitterhed, jeg ikke troede, jeg ville kunne overleve. Det gør også fysisk ondt. Mit bryst var tynget og smerten spredte sig ud i mine arme. Jesus kaldte på mig:

Vassula, synkroniser dig med Mig og føl Min smerte . De korsfæster Mig på ny.

Hvorfor, hvorfor gør de dette mod Dig?

Elskede, de ved ikke, hvad de gør.

Hvem gør dette?

Mange sjæle. Jeg elsker dem og alligevel foragter de Mig . Vassula, del Min smerte - vær ét med Mig.

Vi, os, Herre?

Ja, datter, sammen lider vi på grund af menneskers troløshed. Hold Mig i hånden. Sammen.

Sammen, Herre.