Spydets blad - 15/9 1987
Jesus, jeg kan ikke bære, at de konstant sårer dig. Skynd Dig og få de torne taget ud!
O datter,
Jeg vil pege dem ud for dig, en efter en. Jeg vil sige til dig, hvor de sidder, og ved Min styrke vil du pille dem ud, en efter en. Og i stedet for disse torne, der sårer Mig, vil Jeg lade dig byde Mig ikke andet end blomster fra Min vellysts have. For de har fået lov til at vokse under Mit Lys og spredt deres liflige duft på jorden, mens de pryder Min have.
I Mit Hjerte, i Dets inderste har Jeg stadig bladet fra spydet. Vassula, også det vil blive fjernet. Ved Min magt vil Jeg trække det ud. Jeg vil ikke skåne dem denne gang! Jeg forener Mine lam og siger til dem: "Jeg, Herren velsigner dem".
17/9 1987
Vassula, jeg sender dig til ham , så at han kan høre Mit budskab. Vil du bede ham om at modtage dig? Vil du bede ham om at lede dig i søgen efter mine børn fra Garabandal?
I et syn, som Herren gav, så jeg pludselig i et sekund dæmonerne, der strejfer om i verden, kastet omkuld! Det var som om den
tørre jordbund, de stod på, rystede og slog revner og løftede sig op som en knytnæve, der kastede dem omkuld. De blev hjælpeløst kastet bagover - magtesløse.
Jeg kommer for at forene Mine børn og velsigne dem.
18/9 1987
Denne fredag mødte jeg den græske sognepræst i den Græsk Ortodokse Kirke. Jeg fortalte ham det hele. Han lyttede og accepterede alt, hvad eg sagde. Han ønsker nu at studere åbenbaringerne.
|