Omvend dig, min skabning, før jeg kommer
- 1/9 1987
Trofasthed er hvad Jeg elsker . Vassula, Jeg vil give dig et syn og løfte dig til Mig. Jeg vil vise for dig, hvordan Himmelen vil komme til syne.
Himmelen blev vist for mig. Det så ud som enhver anden nat med dens stjerner. Så skete der en forandring. Det så ud som
pletter af maling, ligesom en malerpalette, men der var een farve, som dominerede. Det var en rød farve, som tog til i fylde, som gær, der væltede ned over os ovenfra.
Vassula, Jeg vil åbne Himlene og lade dig se, hvad øjne aldrig har set . Du har set ret. Forbliv årvågen. Jeg vil våge over dig. Lyt til Mig. Skriv: Jeg har siden tidernes begyndelse elsket Min skabning, men Jeg skabte Min skabning, så den også skulle elske Mig og anerkende Mig som sin Gud. Jeg har siden tidernes begyndelse helliget alt, som Mine hænder skabte. Jeg er en Gud af Kærlighed. Jeg er den sublime Kærligheds Ånd.
Skabning, siden tidernes begyndelse har Jeg vist Min Kærlighed til menneskeheden, men Jeg har også vist Min retfærdighed. Hver gang Min skabning gjorde oprør imod Mig og Min lov, hærdedes Mit Hjerte. Mit Hjerte sørgede over deres onde gerninger. Jeg kom for at minde dem om, at Jeg er Kærlighedens Ånd, og at også de er ånd. Jeg kom for at minde dem om, at de blot er en forbigående skygge på jorden skabt af støv, og at Mine første regndråber på dem vil vaske dem bort uden noget ladt tilbage. Jeg har indblæst dem Min ånde og givet dem liv. Verden har uophørligt krænket Mig, og Jeg for Min del har uophørligt mindet dem om Min eksistens, og om hvor Jeg elsker dem. Mit retfærdigheds bæger er fuldt, skabning! Min retfærdighed hviler tungt på jer! Foren jer og kom tilbage til Mig. Ær Mig, skabning! Når I gør det, så vil Jeg også løfte Min retfærdighed.
Mine råb giver genlyd og ryster alle Himlene. De lader Mine engle bæve over det, der skal ske. Jeg er en Gud af Retfærdighed, og Mine øjne er blevet trætte af at se på hykleri, ateisme, umoralitet. Min skabning er i sin dekadence blevet til en kopi af Sodoma. Jeg vil tordne mod jer med Min retfærdighed, som Jeg tordnede mod Sodomitterne. Omvend dig, Min skabning, før Jeg kommer. Jeg har i sandhed givet jer advarsler mange gange, men I har ikke fulgt Mine instrukser. Jeg har oprejst helgener til at advare jer, men, datter, de har lukket deres hjerter. Min skabning ville hellere leve i lyst og ignorere Mig. Jeg har givet dem tegn for at vække dem.
Min Gud, Dine børn sover blot. Jeg beder Dig, kom og væk dem. De sover kun.
De sover time efter time, år efter år.
Men Herre, hvem kan anklage dem, hvis der ikke er nogen, der har lært dem. De er næsten uskyldige, hvis de ikke ved noget om Dig.
Jeg har oprejst tjenere og lærere på jorden for at lære dem.
Men Herre, Dine lærere og tjenere arbejder virkelig, men hvad mere kan de gøre, når masserne er negative. De er hjælpeløse.
Hjælpeløse? De skulle omvende sig. De skulle komme til Mig og angre. Jeg har gennem tiderne givet dem tegn, men de har forkastet dem, som kom de ikke fra Mig. Jeg har givet dem advarsler gennem svage og afmægtige sjæle, men de har tvivlet på Mit Ord. De har afvist alle Mine velsignelser og gjort Mig bedrøvet derved. Oh mennesker med stenhjerter! Mennesker med ringe tro! Havde de mere hjerte - havde de selv nu mere hjerte - så ville Jeg hjælpe dem. Jeg vakte dem fra deres søvn, men hvor mange gange har de ikke lukket deres øjne og er atter faldet i søvn?
Men hvorfor gør de det ikke bekendt for verden, når Du giver Dine tegn?
Nogle gør, men de fleste af Mine præstelige sjæle har på grund af tvivl og frygt lukket deres hjerter. Mange af dem
frygter. Vassula, husker du farisæerne?
Ja, Herre.
Lad Mig sige til dig, at mange af dem er kopier af farisæerne. De tvivler, frygter og er gjort blinde af forfængelighed og hykleri.
Husker du, hvor mange gange Jeg har givet dem tegn? Jeg har givet dem tegn hundredvis af gange, og hvad har de gjort? Tiderne har ikke ændret sig. Mange af Mine præstelige sjæle er akkurat de samme kopier af farisæerne! Jeg har givet dem tegn, men de ønsker tegn, der kan forklares ved beviser. De vil have beviser
Vil Du give dem et bevis på dine forgange tegn? Vil du give noget tegn på denne åbenbaring?
Alt, Jeg vil give dem, er dig selv, Mit barn.
Men, Herre, det er ikke overbevisende. Jeg er ikke overbevisende. Jeg har intet, der kan overbevise! De vil le mig lige i ansigtet!
Jeg har velsignet dig.
Men, Herre, Jeg ved, at det er Dig, og nogle få andre ved det også, men mange vil være af en anden overbevisning,
eftersom der ikke er noget konkret bevis på, at det er fra Dig. Jeg er intet, og Du ved det
Datter, lad Mig være alt. Forbliv intet, og lad Mig være alt
. Jo mindre du er, desto mere er Jeg. Jeg har nu lagt Min retfærdighed på menneskeheden. Over dem hviler, hvad de har høstet.
Findes der ingen løsning, jeg mener, så alt på en eller anden måde bliver som Du ønsker, og Din retfærdighed på den måde kan blive løftet?
Vassula, når Jeg vil blive modtaget og ikke fornægtet af
Mine præstelige sjæle, så vil Jeg løfte Min retfærdighed. Jeg har advaret dem, men de holder Mine advarsler skjult.
Vil Du ikke nok sige mig, hvorfor de gør det?
De synes at glemme Min almagt og Min rigdom. De synes at sammendynge alt til ét eneste - de vil udelukkende tro, hvis de ser og volder Mig smerte derved. De viser ingen opmærksomhed for Mine velsignelser. Skabning! Skabning! Genopliv Min Kirke. Vassula, ær Mig. Timen er nær, elskede, timen er nært forestående. Kærligheden vil komme igen som Kærlighed. Vassula, sæt Mine visdomsåbenbaringer i orden. Jeg vil hjælpe dig. Alt vil ske til rette tid. Jeg forbereder dig.
|
