Garabandal - 4/9 1987



På mit private notespapir gav Jesus mig et budskab, som gjorde mig oprørt. Jeg rejste mig og lod budskabet ligge tilbage. Senere gik jeg tilbage for at skrive. Jesus gentog budskabet. Jeg begyndte at frygte. Som det var sket engang før, blev jeg utrolig forvirret i mine tanker, idet jeg spurgte mig selv og Gud: "Hvorfor mig?" Hvorfor er al denne skriven begyndt? Hvorfor føler jeg mig knyttet til Gud på denne måde? Hvordan var jeg for halvandet år siden, og hvordan er jeg nu? Jeg lever i Sandheden, og jeg føler mig ansvarlig for alt, som sker. Jeg føler, at jeg skal behage Gud. Så igen kom tvivlen, tvivlen, der fik mig til at prøve Jesus. Jeg kom til Ham tvivlende. Han vidste det. Han spurgte mig: "Nå?" og sagde, at jeg skulle prøve igen (prøve at styre min hånd). Jeg havde i sinde at skrive mit eget, og selv styre min hånd. Jeg kæmpede for at skrive, men kunne ikke. Så skrev Han: "Skriv", og Han tvang min hånd ned og skrev fire gange "Kærlighed", mens jeg kæmpede for at stoppe min hånd.
Jeg er Kærlighed. Jeg vil minde dig om, at Jeg på dine skuldre har lagt Mit Fredens og Kærlighedens Kors. Op! Op! Løft! Løft! Datter, er du klar over, hvorfor Jeg har opdraget dig? Jeg har opdraget dig for at du skal forene Min Kirke. Alter, har Jeg ikke sagt, at sandheden vil blive hørt fra spædbørns mund og ikke fra de vise? Jeg har sagt, at de vise vil lytte og lytte og ikke forstå, se og se igen, men ikke fatte. For deres hjerter er blevet grove. De har lukket deres ører og deres øjne.

Vassula, Jeg har oprejst dig fra de døde og instrueret dig med visdom. Frygt ikke og gå fremad.
Jesus gav mig et syn af mig selv stående foran Ham. Jeg følte mig usikker. Han holdt mig i hænderne, og mens Han gik baglæns, trak han mig, så at også jeg gik fremad.
O datter, hvor Jeg elsker dig! Blomst, alt, du føler, kommer fra Mig. Gå fremad.
Jeg havde følelsen af at gøre mine første skridt, og var ude af mig selv af glæde!
Vassula, du bedårer Mig med din frygtsomhed . Datter, skriv ordet: "Garabandal". Vassula, da Jeg vækkede dig af søvne, var det ikke kun for at vække dig, det var også for at være i stand til at bruge dig, elskede. Formålet med at rense dig var ikke kun at gøre dig ren, det var for at du kan føle Mit nærvær og være i Mit nærvær. Formålet med at bruge dig var ikke kun at bruge dig til at nedskrive Mine budskaber og ønsker. Det var for at Jeg kan nedskrive Mine velsignelser for Mine små børn af Garabandal. Jeg kommer for at få Mit budskab herliggjort. Alter, hold denne flamme i lys lue. Ved Min kraft vil Jeg genopbygge Min Kirke. Elsk Mig. Vær ikke vaklende. Støt dig til Mig og hvil. Jeg vil hjælpe dig med at gøre fremskridt. Timen er nær. Bed med Mig.

Fader, frels mig i Dine arme,
lad Mig hvile i Din nærhed.
hellig mig, Fader,
når Du modtager mig.
Tilgiv mine synder, som Jeg har tilgivet andres.
Ære være Gud, min Fader.
Jeg velsigner Dig. Amen.



5/9 1987

Vassula, frygt ikke. Skriv ordet "Garabandal". Garabandal er fortsættelsen af andre tegn. Garabandals åbenbaringer er autentiske. Tro alle I, der ikke har set. Tro, tro. Datter, Jeg har benyttet Mig af dig for igennem dig at kunne manifestere Mig selv. Min Moder viste sig for Mine udvalgte sjæle. Sandheden blev sagt fra deres munde, men mange af Mine præstelige sjæle betegnede åbenbaringerne som usikre, og nogle af dem afviste dem totalt. Jeg har manifesteret Mig gennem dig for at løfte denne tvivl omkring Garabandal. Garabandals åbenbaringer er autentiske, og Mine børn har virkelig set Min Moder og hørt Hendes budskaber.

Vassula, en tungere prøvelse vil komme over dig. Den vil lade Mit Kors hvile tungere på dine skuldre og forøge Min retfærdigheds bæger. Jeg har på forhånd advaret verden.
Min Gud, efter al sandsynlighed ved kun ganske få besked om dette, som vil ske.
Sandt, mange ved det ikke på grund af tvivlen og frygten hos Mine præstelige sjæle. Ved at tvivle fornægter de Mine himmelske værker. De har glemt, at Jeg er almægtig. Med forhærdede hjerter har de mistet deres åndelighed. Med blinde øjne søger de uden lys og uden visdom. Alle Mine værker er altid blevet givet til enkle børn, og aldrig til de lærte. Mine værker synes utraditionelle i deres øjne, men det er fordi de sammenligner sig selv med Mig. Jeg har siden tidernes begyndelse aldrig forladt jer.
Han lod mig forstå, at tegnene, Han giver, har det formål at minde os om Sit nærvær iblandt os og opmuntre os.
Vassula, husker du farisæerne?
Ja, Herre.
De beskyldte Mig på et tidspunkt for at tale imod Moseloven. Hvad er der til forskel i dag? Jeg blev beskyldt for promiskuitet og for at gå imod deres lov. Beskyldningerne og usikkerheden i Garabandal minder meget om dette. Lad Mig sige dig: De, der trodser Garabandals åbenbaringer og budskaber, er dem, der sårer Mig. De er Mit Legemes torne. Jeg har for nogen tid siden sagt til dig, at Jeg med himmelsk styrke vil lede dig lige ind i dybderne af Mit blødende Legeme. Jeg sagde, at Jeg med Min finger vil udpege dem for dig, som sårer Mig. Jeg er Jesus Kristus, Guds elskede Søn. Vassula, frygt ikke, for Jeg står foran dig.


6/9 1987


Jesus?
Jeg er. Vil Jeg nogensinde forlade dig? Blomst, omhyl Mig med kærlighedskranse. Saml Mine børn omkring Mig. Lad Mig velsigne dem. Jeg, som ventede på dem. Jeg ventede på denne time. Jeg kommer for at tage imod dem og velsigne dem. Saml Mine elskede, Mine egne, Mine lam. Knug dem for Mig. Kærtegn dem for Mig. Mind dem om Mit løfte. Elsk dem. Foren dem. Kom nærmere til Mig. Lad Mig instruere dig med Visdom.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM