Jeg ønsker denne ørken vandet 20/9 1987



Vassula, Garabandals åbenbaringer af Mig og Min Moder bør blive godkendt. Lyt til Mig, Vassula. Hver gang, Min Moder åbenbarede sig for Mine udvalgte sjæle og oplyste dem med sin nåde, stod Jeg ved hendes side, men intet øje kunne se Mig. Jeg viste Mig nogle gange som et barn for at velsigne dem, som herliggjorde Mig.

Datter, Jeg ønsker, at disse åbenbaringssteder må blive æret mere. Jeg ønsker at pavestolen må ære Mig ved at velsigne disse hellige steder. Vassula, Jeg mener ikke blot Lourdes og Fatima, Jeg mener også Garabandal. Jeg kommer for at herliggøre Garabandals åbenbaringer. Jeg ønsker at se pavestolen dér og velsigne det sted ved at rette op på alt, der er blevet fordrejet og usandt forkyndt af Mine præstelige sjæle, som sårer Mig. Løft tvivlene og udryd de misligheder, som de, der har forkastet åbenbaringerne, har været ophavsmænd til. Vil pavestolen gøre dette for Mig?
Herre, min Gud, hvordan kan de vide alt dette?
Overlad, Vassula, dette arbejde til Mig. Jeg vil finde en vej, så de kan få det at vide. Datter, Jeg ønsker, at Min pavestol hver gang, Jeg giver dem et tegn om Mit Nærvær, uanset hvor lille det måtte være, må herliggøre Mit tegn ved at velsigne det. Jeg ønsker, at verden ved besked om Mit Nærvær, om Mine Rigdomme, om Min Barmhjertighed og om Mine himmelske værker. Jeg ønsker, at Min pavestol i højere grad fremhæver Mine givne tegn og derved giver føde til verden. Jeg ønsker Mit land frugtbart. Lad dem ikke plukke de få blomster, der er tilbage. Jeg ønsker, at denne ørken må blive vandet. Hvem vil vande Min have? Hvorfor forsømmer de Mine blomster?
Elskede Jesus, hvis jeg ikke tager fejl, tog det dem syv år at godkende det mirakel, Du udførte i Fatima. Min Gud, Jeg har en fornemmelse af, at der vil blive afvisninger, trusler, problemer med at acceptere.
Blomst, sørg ikke. Lad Mig hjælpe dig. Vassula, Jeg opnår altid Mine mål.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM