Jeg vil lede mange tilbage til mig - 21/9 1987
Min Gud, hvor jeg ønsker, at alle må elske Dig og vende sig til Dig og erkende Dig.
O datter, hvor også Jeg ønsker dette!
Gud syntes at længes efter, at det må ske.
Hvor jeg ønsker, at verden ville indse, at Du er iblandt os, og altid så nærværende. Hvor meget Du elsker os. Hvor jeg ønsker, at de må erkende, at vi kun er midlertidigt på jorden, og at Du venter på os. Hvor Jeg ønsker, at de må elske hinanden, stoppe deres had og egoisme, leve for hinanden, tage sig af hverandre, tilbede Dig vores Far, og forene sig. Hvor jeg ønsker, de ville tro på Dine tegn og ikke gemme dem bort og tro, at de gør Dig en tjeneste derved. Hvor jeg ønsker, de må indse, hvor de tager fejl og se Dine Rigdomme!
Vassula, dine ønsker gives dig af Mig. De infiltrerer sig i dig.
Jeg vil bevare Min Flamme brændende i dig, alter, for evigt. Udbred Mine ord: "Jeg, Herren, velsigner Mine børn af Garabandal".
Herre, jeg udbreder budskaberne med de evner, jeg har. Jeg har brug for kanaler for at de kan blive spredt i bredere kredse.
Vassula, Jeg har givet dig vidner.
Du mener mine venner og David?
Også andre.
Du mener fra kirken, præsterne?
Ja, Vassula, de er dine vidner.
Ja, Herre.
Lad Mig indprente Mine ord på dig.
Jesus, jeg kommer lige i tanker om, at der er en mand, der overhovedet ikke tror på, at ledelsen er fra Dig. Han er den første.
Det ved Jeg.
Men hvorfor?
Af den simple årsag, at han er vis.
Oh, Min Gud, jeg har så mange ønsker!
Bed Mig blot.
Bare sådan bede om dem?
Ja, elskede, bed.
Om hvad som helst?
Hvad som helst.
Jeg længes efter en ændring til det bedre, min Gud. Jeg længes efter, at deres hjerter bliver opflammet med kærlighed til dig og at millioner må tilbede Dig, alle på deres knæ. Jeg ønsker, at de må føle, som jeg føler, hvor meget Du elsker os, og hvor nær Du er os, og hvor nær vi kan være Dig, en Far, en ven, en Gud, alt i én. Kunne Du ikke lade Dit lys skinne på dem og vække dem, som Du gjorde det med mig? Jeg ønsker, at de må få del i den samme lykke og den samme nærhed, jeg deler med Dig. Jeg beder Dig, Far; de er også Dine børn.
Vassula, alt vil blive gjort. Jeg vil lede mange tilbage til Mig.
På trods af deres ondskab vil Jeg hjælpe dem. Bliv ikke træt af at stræbe sammen med din Gud. Vi, os?
Ja, Herre.
|